Annonce


Fordomme og virkelighed
WEB_aldring_forside.jpg
Rødovre Gymnasium oldtidskundskab. Fra venstre Kirsten Brunstedt og Canan Akkaya. Foto: Julie Vejlø
ung og gammel Hvad tænker en gammel pensionist om unge gymnasieelever, og hvad tænker unge gymnasieelever om en gammel pensionist. I anledning af EU's ældreår for respekt og forståelse mellem generationerne byttede vi liv for en dag.

Af Canan Akkaya og Stine Petersen, Rødovre Gymnasium.

Kl. 8:00 om morgen starter morgenmodulerne på Rødovre Gymnasium. Torsdag den 19/1 2012 var der dog en usædvanlig elev på Rødovre Gymnasium, dette var den for længst pensionerede Kirsten Brunstedt, på 76 år, der i de første moduler skulle prøve at gå i gymnasiet og opleve den stemning de unge går i skole med og hvordan de opfører sig.
“Jeg synes det lød som en sjov idé, og jeg siger da ikke nej til at få en chance for at bevise, at vi gamle ikke er så kedelige, som de unge måske går rundt og tror,” sagde Kirsten Brunstedt inden hun for første gang siden efterkrigstiden skulle i skole igen.
Ved dette korte besøg blev hun helt glad for at gå i skole, og overvejede endda om man ikke kunne starte i gymnasiet som 76-årig, men måtte dog konstaterer, at hun muligvis var en anelse for gammel til at gå i skole, selvom hun blev inspireret til det.
Hun ville også være ældre, end de fleste af lærerne på skolen, hvis hun valgte at starte i gymnasiet i dag. På hendes halve skoledag havde hun selvfølgelig fået lektier for, som enhver anden elev i klassen. I timen kom over halvdelen af elverne mindst 5 minutter for sent, hvilket hun selv siger aldrig ville være sket da hun gik i skole, flere af eleverne havde heller ikke lavet lektier.
“Det ville også have været uacceptabelt i min skoletid,” siger Kirsten Brunstedt 
I oldtidskundskab blev Kirsten Brunstedt også nødt til at være en aktiv elev, da læreren udvalgte hende og to andre til at opføre et mindre skuespil, hun gik ind i rollen og klarede sig ganske udmærket.

Annonce

Lærte meget
Alligevel synes Kirsten Brunstedt at hun lærte en masse, ikke så meget om gamle græske helte, men om en generation, som ingen rigtig forstår sig på.
“Jeg var meget nervøs for, at de skulle tage dårligt imod mig, da jeg jo er en del ældre dame, men det gjorde de på ingen måde. Det virkede til at det også havde været en ligeså god oplevelse for dem som for mig,” siger hun.

[yt]hjPhFnqSX04[/yt]

Vores liv som pensionister

Da skolen var slut, var det tid til at bytte liv. Nu var det vores tur til at komme på skolebænken. Måske ikke lige i matematik og dansk, men i livets lange skole.
“Hvordan har man det egentlig som pensionist?.”  Det var det store spørgsmål, som vi stillede os selv, og vi behøvede ikke at vente længe på svar.
Vi cyklede hjem til Kirsten, hvor vi skulle spise lidt frokost og drikke te.
 “På sin vis ikke så unormalt at drikke te, men det er dog kun hos min mormor at tekanden kommer på bordet, og vi sidder med små kopper. I dagligdagen hvis jeg skal have te, bliver det i et ordentligt krus og kanden findes slet ikke og det sker oftest, at jeg drikker te når jeg er syg, men jeg må sige, det kan da være hyggeligt at snakke over en kop te.” kommenterede Stine Petersen.
Modsat hvad vi forventede havde vi egentlig mange emner vi kunne diskutere med Kirsten, selvom den akavede stilhed var til stede i starten.
Der er måske derfor ikke så stor forskel, som man gik og troede.
“De ældre er meget aktive og har måske meget at lave, men det er jo stadigvæk ingenting i forhold til alt de vi skal nå på en dag og den største forskel er nok, at det de laver vil de jo. Det er fritids aktiviteter, det vi laver kan nogle gange føles tungt” siger Canan Akkaya om pensionisters tid og deres dagligdag.
Man følte sig dog velkommen hos Kirsten Brunstedt og vi havde helt sikkert fornemmelsen, at hun altid har plads til en til både i sit hjem og i sit hjerte, som virkelig kunne ses i hendes engagement for besøgsvenner, hvilket hun koordinerer i Rødovre, og selvfølgelig har hun selv fundet tid til at besøge en mindre privilegeret ældre, der ikke har lige så mange venner og muligheder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top