Annonce


Jazzet søndag
WEB_jazz.jpg
Koncerten i Viften bliver en fejring af Brasiliens rige musikliv som nok kan varme på en kold vinterdag. Foto: presse
koncert Smørrebrød og søndagsjazz er blevet en god tradition i Viftens Café. På søndag kan man igen få stillet sulten til tonerne af jazz.

I efteråret startede Viften et nyt koncept. ‘Søndags- Jazz’ skulle lokke det jazzelskende publikum indenfor i Viftens café, til et musikalsk alternativ til de populære udendørskoncerter der bliver afholdt på rådhuspladsen under Copenhagen Jazz Festival. Konceptet har virket og derfor fortsætter den jazz- ede søndag også i 2012.
“Det er den gode stemning fra de populære udendørskoncerter afholdt på rådhuspladsen under Copenhagen Jazz Festival bare i mindre skala, krydret med lækkert smørrebrød og snaps/øl, der er rykket indendørs i Viftens café,” fortæller John Frobøse fra Viften. Nu på søndag kan man opleve albumaktuelle Christina von Bülows kvartet til SøndagsJazz.
“Det nye album ‘Silhouette’ udkom 19. januar, og Gaffas anmelder har givet hele 5 ud af 6 stjerner for et smukt, og godt gennemført jazzalbum dedikeret den svenske barytonsaxofonist Lars Gullin,” siger John Frobøse. Til de kommende SøndagsJazz kan desuden opleves, Jacob Fischers kvartet, Verdensorkestret, Chris Tanner, Jesper Thilos klarinet kvartet og Jan Kaspersens kvartet feat. Nulle. Programmet kan ses på viften.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top