Annonce


Unge hjælper ældre med på SMS-bølgen
WEB_mobilhjaelp3_151008_BP.jpg
Nu hjælper unge mennesker igen ældre fra hele Rødovre med at finde rundt med mobilen. Foto: Arkiv
sms-hjælp Ældre beboere i Rødovre Kommune har nu mulighed for at lære at skrive en SMS. Dette foregår på nogle kurser oprettet af den boligsociale koordinator i Kærene og Bybjerget i samarbejde med Ungdomsskolen, hvor de unge lærer de ældre at bruge deres mobiltelefoner.

Af Cecilie Ewald Jørgensen og Julie Lundberg Eilers, Rødovre Gymnasium

Mobiltelefoner er smarte, især hvis man kan finde ud af at bruge dem. Det er der desværre stadigvæk mange, især ældre, som ikke kan. Nu får de hjælp af unge mennesker, som mildest talt er eksperter på området.
Den boligsociale koordinator i Kærene og Bybjerget laver i samarbejde med Ungdomsskolen et SMS-kursus for seniorer, der gerne vil lære at bruge deres mobiltelefoner, så de i højere grad kan holde kontakt med deres familier og venner.
 
Unge og ualmindeligt dygtige.
Det foregår således, at frivillige unge fra Ungdomsskolen mødes med de ældre og guider dem igennem, hvordan de nemmest bruger deres mobiltelefoner.
Kurset fordeler sig over flere dage.
Projektet er en succes, og ifølge flere af de ældre er de blevet betydeligt   bedre til at skrive en SMS. De ældre beskriver de unge frivillige med rosende ord som “ualmindeligt dygtige undervisere”.
De unge føler også, at det er hyggeligt og sjovt at undervise og hjælpe de ældre.
På baggrund af dette har man valgt at fortsætte med kurserne, som starter tirsdag den 31/1 og fortsætter den 7. februar  og den 14. februar med opfølgning den 28. februar.
Susanne Mikkelsen, boligsocialkoordinator, udtaler:” Årsagen til kursets start, var for at de ældre kunne holde kontakt med familier og venner, hvilket flere seniorer havde givet udtryk for var vigtigt for dem. Som en ekstra bonus har projektet været med til at skabe en god relation mellem unge og ældre og dermed givet mere tryghed i området.”
Kurset har hidtil udelukkende været et tilbud for ældre beboere i Kærene og Bybjerget, men nu udvides tilbuddet til at omfatte alle ældre i hele Rødovre.
Der er ofte rift om pladserne på kurset, og ønsker man at deltage, kan man ringe til Café Biblioteket på 3637 8431.
Det er gratis at deltage

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top