Annonce


I lære som borgmester
WEB_borgmester.jpg
Hvad laver en borgmester egentlig, når han ikke tager telefonen på rådhuset. Gymnasieelev Maria Jane Bentzen fulgte i sidste uge borgmesteren på en helt almindelig arbejdsdag ude i byen. Foto: Privat
Med på arbejde Hvad laver en borgmester egentlig, når han ikke tager telefonen på rådhuset. Drikker kaffe? Det troede jeg i hvert fald, men jeg blev klogere. Dette er historien om, hvad jeg oplevede på min dag i lære som borgmester.

Jeg fik at vide tirsdag, at jeg skulle være sammen med borgmesteren torsdag, fordi det var den eneste dag han kunne. Jeg opgav mit navn og telefonnummer til hans folk, så de kunne få fat på mig, og fik tilsendt en mail med adresser og oplysninger om dagen. Erik skulle til en konference om morgenen, hvor han skulle debattere med bl.a. vores indenrigs- og økonomiminister, Margrethe Vestager, samt konferencens medværter. Derefter skulle han videre til møder med KL, Kommunernes Landsforening, som jeg fik streng besked på i mailen, at jeg ikke måtte referere fra.
Da torsdagen nærmede sig blev jeg mere og mere nervøs. Hvad skal man tage på? Hvordan er han? Vil jeg have tid til at stille ham spørgsmål? Jeg er jo altså ikke vant til at omgås folk som ham.
Men det blev torsdag, og jeg gjorde mig klar til at tage af sted til Øksnehallen, hvor konferencen foregik. Jeg var kommet en halv time for sent op, men jeg nåede det heldigvis alligevel. Efter at være faret vild og endt inde i nogle skumle baggader i Kødbyen, lykkedes det mig at finde Øksnehallen. Min stedsans er ikke perfekt.
Erik havde skrevet, at han stod ved indgangen, og at han vidste hvordan jeg så ud, men at jeg alligevel skulle holde udkig efter ham. Så jeg gik ind og fandt ham. Han stod ved et bord og snakkede med en af de mange jakkesæt-klædte mænd. Alle sammen i 50’erne og lettere gråhårede. Det var noget andet end det jeg var vant til: Rødovre Gymnasiums ikke altid velklædte elever.
 
Forreste række.
Erik havde spærret pladser allerforrest og hentet mig en gavepose, der var fyldt med brochurer om de forskellige medværter, programmer og reklamer. Vi satte os ned og ventede på, at det skulle gå i gang. Der kom en ung pige over, for at sige at TV2 ikke ville interviewe ham alligevel, så jeg hoppede ind og sagde, at så kunne jeg da bare stille nogle spørgsmål i stedet. Og det gjorde jeg. Jeg havde forberedt dem hjemmefra, men jeg er ikke vant til at interviewe folk, så det blev nok noget kluntet, men Erik var meget tålmodig på trods af mit kamera- og papirfumleri.
Undervejs kom der flere og flere folk ind og satte sig bag os, og der var også en del folk der kom hen og hilste på Erik, og nogle af dem hilste også på mig. Den eneste, jeg kan huske, er Team Danmarks formand, resten af titlerne og navnene har undsluppet min hukommelse. Erik var igennem hele dagen rigtig flink til at forklare mig, hvem der var hvem og hvad de lavede.
Jeg spurgte Erik, om han var nervøs, inden han skulle op og debattere, og han svarede, at det blev han altid:
“Jeg er ikke sådan rystende nervøs, det jeg er nervøs over, er om jeg har mine headlines ordentligt på plads, specielt på områder hvor det ikke er noget jeg færdes med til dagligt,” forklarede han. Her mener han innovation, og de headlines han har fået fra KL, fordi det er dem han repræsenterede. Så selvom han har været borgmester i 18 år, bliver han stadig nervøs.

Gode oplevelser.
Han sagde, at det bedste ved at være borgmester var, at “Man indimellem får nogle rigtig gode oplevelser, ved at have gjort noget godt for nogle mennesker”. I denne sammenhæng nævnte borgmesteren også “det visionære” – hvor vi nu skal hen. Han mente, at det værste var når det ikke kørte som det skulle.
Jeg spurgte, om dagen var en gennemsnitlig arbejdsdag, med hensyn til møder og travlhed, og han svarede, at det passede meget godt. Og jeg som troede, at jeg havde meget at lave. Han fortalte mig, at hans arbejdsdage tit sluttede ved en 5-6 tiden, men at det heller ikke var unormalt at han først var færdig efter kl. 22.
Men Erik er godt tilfreds med sit travle liv. Han mener ikke, at der er noget han mangler. Udover tid til en ugentlig motionsdag, som han prøver at indføre med sin kone.

Annonce

iPad i inderlommen.
Jeg blev overrasket, da han hev en iPad frem, og han forklarede, at han faktisk var meget moderne, og brugte mail og sms når han ikke var på kontoret for at holde sig opdateret. Det lagde jeg mærke til, at mange af jakkesættene gjorde.
Imens dagen blev præsenteret, tjekkede han sin mail og sine notater fra KL igennem. Han havde også lige tid til at fortælle mig, at der var fyldt til konferencen, 1130 mennesker. Og dem skulle han tale foran. Så kan man ikke bebrejde ham, at han blev nervøs.
Så blev det tid til debatten. Margrethe Vestager startede med at snakke og undervejs pegede Erik nogle forskellige ting ud for mig.
”Læg mærke til, at hun adskiller brugere og borgere,” og ting i den dur. Da det blev tid til debatten, lagde jeg mærke til, at han selv meget tydeligt adskilte brugere og borgere. En meget pædagogisk måde at … undervise/belære/hjælpe?
Da debatten var færdig skulle vi hurtigt videre til KL repræsentantskabsmødet, så vi tog en taxa til Amager, hvor mødet skulle foregå. Da vi kom ind i taxaen, fortalte Erik, hvor vi skulle hen, og gav så chaufføren et kort, som han lige kørte igennem for betaling. Han forklarede: “Så går regningen til kommunen, og så sørger min sekretær for at sende den videre til KL,” Smart.
 Jeg spurgte om han var stresset på en dag som i dag, for jeg synes alting gik meget hurtigt, men det var han ikke. Man vænner sig vel til det. Jeg spurgte også, om han nogensinde kedede sig under debatter, for vi ved alle sammen, at de nogen gange kan være kedelige at overhøre. Men han svarede: “Nej, det synes jeg ikke. Der er jo også lidt spænding på,”
Så ankom vi til hotellet, hvor møderne skulle foregå. Endnu et velpoleret sted fyldt med pæne folk. Vi var lige ankommet da folk begyndte at strømme ud fra det store lokale, og fortælle Erik hvor træls det var, at han ikke havde hørt Mette Frederiksens (beskæftigelsesminister) tale. Vi nåede dog lige at hilse på hende.
Så gik møderne i gang, og det var kort fortalt en masse powerpoint-præsentationer, politikersnak og paneldebatter.
Frokosten var et rart afbræk, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Der var en buffet, men Erik forklarede, at han som regel spiste fisk og salat på rådhuset til frokost. Vi snakkede lidt om hans familie og arbejde, lidt om min skole og familie og der blev også networket lidt, og arbejdet på at finde en referent, for Erik forklarede, at til møderne blev der altid talt lidt i øst og vest, så det var svært at finde en, der gad referere.

Klokken bliver mange.
Efter frokost fortsatte møderne og man kunne tydeligt mærke, at det var kommunalpolitikere. Der var en rigtig hyggelig stemning, alle holdt ligesom sammen. Inden bestyrelsesmødet, hvor jeg ikke måtte deltage, gik i gang, udpegede Erik en borgmester med sin telefon ved øret, der kiggede på sit ur, og sagde: “Det er den typiske borgmester stilling,”
Jeg svarede, at der bare manglede en kop kaffe. Så at sidde på et kontor og tale i telefon, drikke kaffe og åbne børnehaver er bestemt en del af det at være borgmester, men der foregår også rigtig meget udover det.
Det er ikke lige noget jeg ville vælge, for der var lidt for meget politik for min smag. Men det sociale aspekt og indflydelsen kunne jeg helt sikkert godt vænne mig til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top