Annonce


3 ud af 4 elever tjekker Facebook i skoletiden
WEB_facebook1.jpg
Rødovre Gymnasiums rektor mener ikke, at elevernes forbrug af Facebook i timerne påvirker undervisningen. Foto: Julie Vejlø
Facebook Må gymnasieelever være på Facebook i skoletiden. Rektorerne er dybt uenige.

Af Emilie Vidø, Malene Schouboe Bugge-Hansen og Karoline Thielow (Rødovre Gymnasium)

I dag bliver Facebook brugt alle steder, selv i skolen. En undersøgelse blandt næsten 300 elever på Rødovre Gymnasium viser, at 3 ud af 4 studerende besøger Facebook i skoletiden. Der er dog stor forskel fra skole til skole på, hvor meget eleverne tjekker deres profiler ud, mens de burde koncentrere sig om tavlen. Undersøgelsen viser , at jo tættere man kommer på de afgørende eksaminer, jo mindre distraheret lader man sig blive. Det er primært eleverne fra første år, der har svært ved at abstrahere fra Facebook i undervisningen.
Ifølge Brøndby Gymnasiums rektor, Pia Sadolin, har Facebook været forstyrrende i så voldsom grad, at de har valgt at blokere Facebook i skoletimerne. Til gengæld argumenterer hun for, at blokeringen af Facebook også hjælper eleverne til at lære andre digitale medier at kende. Ifølge eleverne fra Brøndby Gymnasium er Facebook ikke den eneste hjemmeside, der er blevet blokeret i undervisningen, men også MSN, NFL og Tetris Friends har måttet lade livet.
Blokering eller ej?

Annonce

På trods af, at eleverne på Rødovre Gymnasium ikke har oplevet en blokering af Facebook, mener de ikke, det ville gøre en forskel for undervisningens engagement. Kevin Seneca, 2.g elev på Rødovre Gymnasium udtaler: “hvis Facebook blev blokeret på RG i timerne, så ville jeg bare finde noget andet at lave.”
En elev fra Brøndby Gymnasium fortæller, at der er et andet net på gymnasiet, som de fleste elever kender til. Cæcilie Ingrisch, 2.g elev på Brøndby Gymnasium indrømmer:
“Jeg har fundet ud af, hvordan jeg ellers kan komme på Facebook, så det er lige meget,” og en anden elev, Simone Hansen, indrømmer:
“Vi bruger bare smutveje til at komme på Facebook.” Der er altså andre muligheder at komme på Facebook på. Eleverne fra Brøndby Gymnasium mener dog, at den svært tilgængelige vej mindsker deres lyst til at anvende Facebook i skoletiden.
Elevernes valg?

Men der er også andre faldgrupper.
“Det er ikke nødvendigvis Facebook, der er et problem, det er mere Internettet som helhed,” siger ifølge Frederik Lundorff fra 2.g på Rødovre Gymnasium.
Frederik gør det klart, at Internettet og ikke mindst Facebook, kan bruges på en fornuftig måde. Både Frederik og Kevin fra Rødovre Gymnasium er enige om, at det er op til den enkelte elev at disciplinere sig selv, så man kan følge med og være aktivt deltagende i undervisningen. Hvorimod Simone fra Brøndby Gymnasium udtaler: “Vi er åbenbart ikke voksne nok til selv at styre det”
Men de unge i dag adskiller sig måske ikke så meget fra de unge i de gode gamle dage.’
“Der har altid været uro i timerne, hvor der i gamle dage blev smidt papirkugler rundt osv.. Nu er det bare Facebook,” siger Peter Ditlev Olsen, rektor på Rødovre Gymnasium, roligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top