Annonce


Perfektionist
WEB_41-DAHM_NYT_-AaB14_1711.jpg
Sebastian Dahm er hjemme i Rødovre igen, og det med så stor succes, at mange mener, han bør udtages til det danske VM-hold. Foto: Brian Poulsen
ishockey Rødovres målmand, Sebastian Dahm, har haft et stort udlandseventyr. Keeperen har i en alder af 24 år allerede optrådt for to håndfulde klubber, og så afslører han, at han er perfektionist til fingerspidserne.

Sebastian Dahm har stået samtlige kampe for Rødovre i denne sæson. Og det er med god grund. Keeperen har fundet et stabilt niveau og ligger på 91,2 i redningsprocent. Det er derudover blevet til fem shutouts.
Men hvorfor valgte Dahm egentlig at blive ishockeymålmand? Det spurgte vi ham om, da vi mødte ham til en snak om hans karrieres op- og nedture.
”Først og fremmest elsker jeg konkurrence, og det har kostet mange ludospil igennem tiden. Da jeg var på Rødovres U8-hold, var jeg seks år. Dengang skiftedes vi til at være målmand, og da jeg fik chancen, gik det rigtig godt. Jeg stod en kamp, og vi vandt, samtidig med at jeg holdt nullet,” afslører han og fortsætter.
”Jeg fandt ud af, at det var sjovt at stå på mål. Jeg blev ved og prøvede kun en enkelt gang at være ude i marken i en kamp for andenholdet. Men jeg havde forelsket mig i målmandsspillet.”
Sebastian Dahm har sidenhen aldrig fortrudt, at han valgte pladsen mellem stængerne.
”Det er en inspirerende post i målmandsspillet. Den er perfekt for mig, og man kan kigge på den med nye vinkler,” siger han.

Peter Hirsh er idolet
Sebastian Dahm spillede i Rødovre fra nybegynderniveau til U14-holdet. Han nåede at snuppe tre DM-titler – to med U12 og én med U14.
”Det var den sjoveste tid i livet. Vi var en god gruppe drenge, der udfordrede hinanden og havde et fantastisk sammenhold. Vi havde Heikki Karvinen og Tommy ’P’ med inde, og de var begge dygtige trænere. De lærte os om spillet og om at træde samme vej. Der er ikke bedre træning end i Rødovre, og derfor er klubben nået så langt,” lyder de rosende ord fra målmanden, der ikke har et decideret forbillede.
”Jeg har ikke en direkte spiller, men jeg har altid kunnet lide Peter Hirsch. Det er fantastisk, dét han har gjort for danske målmænd. Af andre sportsudøvere beundrer jeg tennisspilleren Roger Federer. Han er god til ikke at gå i panik, yder altid 100 procent og bliver aldrig rystet.”
Dahm søgte nye græsgange og spillede i Gentofte på andet år som U14 og første år som U16. Derefter skiftede han videre til Hvidovre på andet år som U16 og fik også mulighed for at spille U19-hockey.
”Jeg var ikke vild med skiftene, da jeg normalt er en, der slår rødder. Men jeg ville være den bedste og ville gerne til udlandet. Når man har en drøm, så går man efter den.”
Keeperen tog springet og spillede første år på U18 i Malmö, hvor han sideløbende med sporten gik på hockeygymnasium i byen. På andet år rejste han videre og tog det store spring over ’Dammen’ (Atlanterhavet, red.).
”Jeg tog til OHL i Ontario i Canada, hvor jeg var i tre sæsoner. OHL er som et mini-NHL, og det var en fantastisk tid. Det er en liga med hårde krav og disciplin, og der er alle typer af spillere på holdene,” siger Dahm og fortsætter.
”Jeg husker specielt tiden i Sudbury Wolves (fire timer nord for Toronto, red.), hvor vi havde et kanon sammenhold, og der var 5.000 tilskuere til vores hjemmekampe. Der var store forventninger, og tilskuerne råbte altid ”Go Wolves Go. Jeg husker, at jeg fik gratis taxature i byen på grund af, at jeg kunne genkendes.”

Annonce

Sebastian Dahm har selv designet sin hjelm, som har det gamle klublogo, de nye logo og Dahms to søstre.

Ind i Columbus-organisationen
Efter tre gode og uforglemmelige år i Ontario (Midt-øst Canada) rykkede Dahm i 2008 videre til en camp hos NHL-holdet Columbus Blue Jackets. Her opnåede han en enkelt træningskamp for holdet, men fortsatte på klubbens farmerhold i AHL (Syracuse Crunch) og ECHL (Johnstown Chiefs).
”Jeg havde en god tid hos Syracuse med en masse gode kampe, men jeg besluttede mig for at prøve noget nyt igen,” udtaler Dahm.
Næste stop i karrieren var en camp hos NHL-holdet St. Louis Blues. Det blev ikke til kampe for holdet, så keeperen spillede i sæsonen 2009/10 i ECHL (Alaske Aces) og i IHL (Bloomington PrairieThunder). Men da succesen ikke fortsatte, gik målmanden med overvejelser om at drage hjem til Europa.
”Det første år i Columbus-organisationen gik godt, men i det efterfølgende år i St. Louis-organisationen havde jeg svært ved de nye situationer. Det var et skridt tilbage og ikke en succes for mig.”
“I starten af den næste sæson (2010/11, red.) ventede jeg i samarbejde med min agent på, at der skulle dukke noget op i ECHL. Men jeg tog beslutningen og vendte hjem, da jeg var 22 år,” forklarer Sebastian Dahm.
Han var returneret til Danmark i midten af oktober, hvor han hurtigt fik muligheden for at træne med hos Rødovre. I øvrigt skiftede han den canadiske agent ud med en dansk.
”Jeg er taknemmelig for, at Magnus (Sundquist, red.) gav mig muligheden for at træne med. Jeg fik muligheden for at holde mig i gang. Jeg kom to uger til Norge for at prøvetræne med en klub deroppe, men desværre gik den i betalingsstandsning. Det var rimelig uheldigt,” udtaler keeperen, der altså vendte tilbage til Danmark.

Læser på Copenhagen Business School
Og herefter kan mange Rødovre-fans sikkert nikke genkendende til målmandens historie. Dahm fik chancen på Rødovres hold i to kampe i december og gjorde det fremragende. Men der dukkede et attraktivt tilbud op fra vestjyske Esbjerg.
”Jeg spillede med en afslappethed i Rødovre og følte mig hjemme igen. Men det var en misforståelse, at jeg tog til Esbjerg. De tog fint imod mig, og jeg fik nogle gode kammerater, men det var ikke en særlig heldig situation,” lyder det erkendende fra Dahm, der tidligere  har uddybet skiftet til Esbjerg her i avisen.
Sebastian Dahm har tidligere været vikar på Islev Skole, men nu er den 24-årige superkeeper begyndt på en længere uddannelse i København.
”Jeg startede på CBS (Copenhagen Business School, red.) i efteråret, hvor jeg læser HA (mat.). Jeg er glad for det, og det er dejligt at have noget ved siden af ishockeyen. Uddannelsen er skræddersyet til mig, og jeg elsker at have med matematik at gøre.”
De store, mange og ind imellem vanskelige oplevelser i Nordamerika har lært Dahm en vigtig lektie, som han sætter pris på i dag.
”Jeg har lært vigtigheden af, at en målmand er samme sted. Det bygger ikke opad i længden, når man rejser for meget rundt. Vi kan bare se på de andre danske målmænd. Patrick Galbraith i Vojens, der har været to år i eliten, og Frederik Andersen, der havde to år i Frederikshavn, før han tog videre. Det er vigtigt at være det samme sted i nogle år og opbygge noget,” udtaler Sebastian Dahm og fortsætter.

”Jeg skulle være blevet i Columbus-organisationen og bygge noget op. Jeg vil gerne give et godt råd til de unge målmænd. Det handler om først at tage af sted, når man har det rigtige færdighedsniveau. Jeg er selv glad for, at jeg nu har skrevet to år med Rødovre, så jeg kan få opbygget mit spil.”

Perfektionisme er en last
Den canadiske målmandstræner Mike Lawrence har et godt forhold til Sebastian Dahm, der har været under vingerne hos den populære træner.
De ses stadig jævnligt, idet canadieren afholder training camps i Rødovre for målmænd i alle aldre. Og selv får Dahm meget ud af trænerens færdigheder.
“Han lærer mig ikke bare de situationer, som er normale ved en almindelig træning. Det er mere specialiseret,” siger Dahm. Han har også mødt den legendariske NHL-målmand Ed Belfour, der har kastet sig ud i målmandstræner-erhvervet.
Som nævnt har Dahms præstationer i denne sæson været ubeskrivelige. Han prøver at komme med en forklaring på succesen.
“Det er en kombination af flere ting. Jeg har et godt forsvar foran mig, og så er jeg afslappet og tilpas. Jeg bygger hele tiden på og bliver bedre, og så er det vigtigt med fast spilletid,” udtaler han og roser de unge spillere.
“Vi har et ungt hold, men der bliver ikke begået mange fejl. De unge er utrolig lærenemme, og vi har et godt samarbejde.”
Rødovre-målmanden afslører, hvad der er hans dårligste vane i dagligdagen.
“Jeg er perfektionistisk til fingerspidserne, og det kan være en last. Der er ikke nogen, der kan blive perfekt. Det er en daglig kamp mellem mig og perfektionismen,” kommenterer Dahm, der nok ikke kan være helt perfektionistisk, når målmandsudstyret i visse situationer skal på i en vis fart.
”Min rekord i at påklæde mig alt målmandsudstyret er på otte minutter. Fra jeg står i svedtrøje, til jeg står klar med staven i hånden. Under normale omstændigheder er jeg cirka 10-12 minutter om det. Der er jo mange spænder og så videre, der skal klares.”

Respekt for Herning og SønderjyskE
Det falder umiddelbart ikke ind, at Sebastian Dahm frygter nogen modstander. Men der er alligevel situationer, som han forbereder sig lidt ekstra på.
”Jeg har ikke nogen, jeg er decideret bange for. Men jeg har respekt for Herning og SønderjyskE. De kommer med en offensiv, som ingen andre hold gør. De gør det svært, og jeg skal forberede mig mere. Herning er utrolig farlige på skud. SønderjyskE er gode til at være i puckbesiddelse og lægger nogle præcise afleveringer,” udtaler han til Rødovre Lokal Nyt.
Det er helt tydeligt, at Dahm er glad for, at han har valgt at spille i Rødovre. Han elsker byen, hockeyen og alt hvad der hører til.
“Det er lige fra de frivillige, til alle lederne og til VIP’en. Alt sammen betyder noget for mig, og det er fantastisk med Rødovre-ånden. Fansene leverer en fed stemning, og det er fedt at være en del af hockeykulturen her i byen. Det er en herlig klubfølelse,” siger målmanden, der for nylig blev nomineret til december måneds spiller i AL-Bank Ligaen.
“Jeg har arbejdet hårdt for resultaterne, og det er altid fedt med anerkendelse.”

Fritiden
Vi går lidt bag om Sebastian Dahm for at høre om fritidsinteresser. Dem er der heldigvis også plads til.
”Jeg kan godt lide at gå i biografen, da jeg er af den overbevisning, at film skal ses på det store lærred. Derudover elsker jeg at spille golf med mine holdkammerater og min far (Kim ’Musen’ Andersen, red.). Min far er lidt bedre end mig, men han træner vist også mere,” smiler Dahm og fortsætter.
“Ellers er der ikke tid til så meget andet. Jeg er også den, der bruger tid på ishockey uden for isen. Jeg kigger på mine fejl og mål og laver statistik på mig selv.”

Kunne ikke lave spaghetti
Vi får desuden en lille anekdote fra keeperens tid i Nordamerika. Her fik han for alvor at føle, hvordan det er at brødføde sig selv.
“Forrige år boede jeg alene for første gang, og jeg havde indtil da mest fået lavet maden. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne lave mad – ikke engang spaghetti, og så falder man nemt i fastfood-fælden med billig eller hurtig mad,” lyder det.
“Men jeg tog udfordringen op, og jeg har lært at lave mange spændende ting. Nu kan jeg godt lide at holde middagsselskaber og servere mad for nogle holdkammerater. Mit store forbillede er blevet Gordon Ramsay, og jeg elsker blandt andet at lave Sheppard Pie.”
Vi når frem til et lidt ømtåleligt punkt i Sebastian Dahms hockeysind. Det drejer sig om ambitionerne og tankerne om en plads på det danske landshold.
“At spille på landsholdet er den største ære, man kan få. Jeg vil uden tvivl være stolt og glad, hvis Per Bäckman (dansk landstræner, red.) en dag ringer. Men lige nu har jeg fokus på Rødovre,” siger Dahm med lavmælt stemme og fortæller om sin målmandshjelm, som han selv har designet.
“Jeg har Rødovres gamle klublogo og mine to søstre med på hjelmen. Mine søstre betyder alt for mig, og jeg bærer deres navne på hjelmen.”
Det sidste og uundgåelige spørgsmål lyder på, hvor målmanden befinder sig om – lad os sige – fem år.
“Det handler altid om at spille et sted, hvor man er tilfreds og befinder sig godt. Jeg vil altid gerne spille på et højere niveau et andet sted i Europa, og jeg føler stadig, at jeg kan nå toppen og blive den bedste. Men jeg elsker at spille i Rødovre, og tiden må vise, hvor jeg er om fem år,” fortæller Sebastian Dahm.
Vi stiller afslutningsvis en række spørgsmål, der omhandler hans favoritter inden for kultur- og underholdningsbranchen:

Yndlingsskuespiller?
”Det er Denzel Washington. Han er bare en god skuespiller.”

Yndlingsfilm?
”Det må være ’Miracle on Ice’, hvor USA vinder OL-guld i 1980. Det er den bedste hockeyfilm.”

Yndlingsmusik?
“Jeg har en bred musiksmag. Men jeg er til navne som Coldplay, Eminem, Black Eyed Peas og One Republic. Det er fantastisk musik, og jeg synes også godt om country-genren.”

Yndlings-feriested?
“Det er Ontario i Canada. Jeg kan også godt lide at stå på ski, men det er efterhånden mange år siden, jeg har haft tid til det.”

Yndlingsret?
“Det er en god bøf – New York Steak er nok favoritten.”

Favorit NHL-hold?
”Det er Toronto Maple Leafs.”

Hvorfor spiller du med #31 på din trøje?
“Det er det modsatte nummer af, hvad min far spillede med. Han havde #13, og jeg kan ikke have det nummer som målmand. Så jeg valgte det modsatte. Peter Hirsch har også spillet med #31. Men jeg ved faktisk ikke, om han stadig har det nummer.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top