Annonce


Ekstra indsats skaber varige jobs
WEBB_poul-erik-markussen2_C.jpg
“Fremover vil førtidspensionister der ønsker et job få hjælp, rådgivning og vejledning,” lover Povl Erik Markussen, som netop har gennemført et pilotprojekt i Rødovre Kommune. Foto: Cecilie Svane
Hjælp at hente Rødovre er blandt de fem bedste kommuner i landet til at få førtidspensionister i arbejde. Ikke mindst de yngre førtidspensionister oplever en utrolig livsglæde, når de får fodfæste på arbejdsmarkedet.

I alt er der 1300 førtidspensionister i Rødovre. Det er mange. Både sammenlignet med andre kommuner i landet, men også når man tænker på hvad samfundet går glip af i indkomstskatter, kontra udbetalte pensioner, og endnu vigtigere, hvad den enkelte førtidspensionst går glip af.
“Det er nemlig ikke, som mange desværre stadigvæk tror, særlig sjovt at være på førtidspension. Tværtimod forsvinder muligheden for at tage ansvar for sit eget liv, og med den, det meste af din identitet. Det kan være helt forfærdeligt, og det gælder altså også de     lidt ældre og nedslidte, der har knoklet hele livet og måske forsørget en         familie, men som ikke kan      mere,” siger Povl Erik       Markussen.
Han har i de sidste ca. 18 måneder været leder af et projekt, der målrettet skal hjælpe førtidspensionister, der har et ønske om at arbejde, med at finde et arbejde.
“Det kræver først og fremmest, at de har lyst til at arbejde, men også, at vi sammen finder ud af, hvad deres rest-erhvervs- evne er, så vi kan finde et arbejde der passer. I bund og grund har de mange i projektet spurgt sig selv; hvad motiverer mig? Og det er vigtigt. For at livsændringen skal blive en succes, skal de vælge aktivdelen, frem for passivdelen,” understreger han.
Projektet, der har været et samarbejde mellem Ballerup og Rødovre Kommune har været en kæmpe succes. Ud af 64, der selv har ringet og sagt, at de gerne vil i job, har 32 i dag en fast stilling, syv er i frivilligt arbejde og en enkelt mangler bare at skrive under på kontrakten.

Betaler sig selv
I alt har 16 kommuner i Danmark forsøgt sig med den ekstra indsats. På den afsluttende konference i Odense viste prognoserne, at projektet ikke kun har givet store menneskelige plusser. Det kan betale sig rent økonomisk at gøre en ekstra indsats for førtidspensionister.
“Tallene viser klart, at hvis man kører projektet i tre år, vil det give økonomisk overskud i det fjerde år, fordi man formår at flytte så mange mennesker fra at være en udgift til at modtage skat af deres nye arbejde,” oplyser Povl Erik Markussen, som har en god fornemmelse for, at projektet i Rødovre vil blive ført videre her i 2012.
“Der er heller ingen tvivl om, at det på den lange bane vil føre nogle positive konsekvenser med sig i form af mindre sygdom, færre lægebesøg og indlæggelser,” vurderer Povl Erik Markussen, der også peger på en anden langsigtet positiv effekt.
“Forløbet har været målrettet førtidspensionister under 50 år. Mange af dem har børn, og så kan der komme en anden identitet ind i familien, som kan have en afsmittende effekt senere i livet,” påpeger han.

Annonce

Praktikforløb
Han erkender, at det har været en stor udfordring at finde så mange virksomheder, der er åbne for at ansætte en førtidspensionist. Ikke mindst, når man tænker på markedssituationen generelt.
“Derfor har vi lavet nogle praktikforløb, hvor de lige kan se hinanden an. Nogen har måske nogle særlige behov der skal tages hensyn til, og vi har gjort meget af at følge op hele tiden.
Selvom kommunen således har gjort mere end man måske plejer for at hjælpe folk i job, mener Povl Erik Markussen, at det er altafgørende, at førtidspensionisterne ændrer fokus.

Flytter fokus
“Mange var blevet så ligeglade med deres liv, at de kun spurgte til deres rettigheder. Vi skal have flyttet fokus til, at man i stedet tænker på alt det gode ved at være et aktivt menneske.
Det har Rødovre Kommune blandt andet gjort ved at arrangere lejrtur, hvor borgerne blandt andet skulle danse linedans. Alene for at ændre fokus til de ting, de godt kunne. Men de har brug for hjælp med at nå dertil, og med kontakten til virksomhederne. Det er nok derfor projektet har været så stor en succes for både kommunen og deltagerne,” slutter han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top