Annonce


Dansegenrer smelter sammen i Viften
WEB_dans3.jpg
Danseforestillingen Rhapsody beskriver lidenskabens pris. Forestillingen spiller nu på fredag i Viften Foto: Bjarke Ørsted
dans Rødovre Teaterforening inviterer til dybtfølende danseteater centreret om livets store følelser, lidenskab og musik.

Rødovre Teaterforening har en alternativ forestilling på plakaten fredag den 20. januar. Traditionelt skuespil er sløjfet til fordel for moderne dans på højeste niveau.
Danseforestillingen hedder Rhapsody og er skabt af de anerkendte koreografer Tim Rushton og Kim Brandstrup. I danseforestillingen forsøger de to koreografer at lave et bevægende billede af det moderne menneskets ensomhed, drømme og længsler.
En rapsodi er et stykke musik, der er sammensat af flere forskellige musikstykker. Det lever Rhapsody op til – både musikalsk og dansemæssigt. Musikken spænder fra Mozart og Bach til moderne toner fra John Adams. Koreografisk bevæger vi os fra Kim Brandstrups dramatiske og klassiske fortælling, til Tim Rushtons rå og rytmiske puls. Fælles for begge koreografer er, at deres værker virker enkle og lette, men danserne får intet forærende i Rhapsody.
Både Kim Brandstrup og Tim Rushton bygger bro mellem klassisk ballet og moderne dans, og arbejder tæt sammen med danserne.  
Danseforestillingen spiller i Viften på fredag den 20. januar kl. 19.30.

Konkurrence
Vind 2×2 billetter til danseforestillingen Rhapsody.

Annonce

Spørgsmål: Hvad hedder de to instruktører til fornavn?
De rigtige svar skal sendes på mail til:
andre@rnn.dk
Vi trækker lod blandt de rigtige svar og giver vinderen besked torsdag kl. 17.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top