Nakada Budo Ryu

Formand:
Søren Olesen
Kontakt:
Tlf.: 28308950

Hjemmeside: www.nakadabudoryu.dk

Godt kammeratskab og selvforsvar

I Foreningshuset Højnæsvej er der Budo for dem, der vil lære at forsvare sig selv kombineret med nyt kammeratskab.

Formand eller rettere Shihan for Nakada Budo Ryu er Søren Olesen, der elsker at lære fra sig og øge kendskabet til budo.
”Hos os mødes man i forståelse og i godt kammeratskab. Det er virkelig vigtigt, men det gælder også om at udbrede kendskabet både kulturelt og sportsligt til budosport, som er en fælles betegnelse for blandt andet judo, jiu-jitsu, selvforsvar, iaido, ken-jutsu, kobudo og kendo,” siger Søren Olesen.
For at blive medlem hos Nakada Budo Ryu på Højnæsvej skal man være fyldt 6 år. Der udover skal man bare møde op i sportstøj og have en drikkedunk med, så er man klar til sporten.
Søren Olesen underviser også hos Fritid for Dig og så er han i bestyrelsen i Anne Halling fonden, der hvert år sender to elever på træningsophold i Japan.
”To elever her fra Rødovre skal til Japan næste år med alt betalt, så det er kæmpe stort for vores klub,” siger Søren Olesen.