Gå-lunt-løb Rødovre

Formand:
Pernille Lund
Kontakt:
kontakt@gllr.dk

Hjemmeside: www.gllr.dk

Den sociale løbeklub

Gå-lunt-løb Rødovre (GLLR) er for dem, der mener, at motion også skal være sjovt, socialt og sundt.

Vores syv år gamle løbe-
klub, der holder til på Espelundens Idrætsanlæg, adskiller sig fra andre løbeklubber ved at integrere styrke- og balanceøvelser i træningen.  Alle trænere har gennemgået DGIs løbetræneruddannelse og for os er det vigtigere, at hele kroppen er i harmoni, end at vi kan løbe hurtig.

Uanset alder og taljemål kan alle rummes i GLLR og i vores træning.
Nogle vil gerne lære at løbe, nogle vil have ugentlig motion, mens andre træner for at blive hurtigere eller for at kunne løbe længere. Men vigtigst er, at motion hos os skal være sjovt og hyggeligt samtidig med, at det er sundt og forebygger livsstilssygdomme.

Vi gør en dyd ud af, at holdene kan træne på tværs af hinanden. Vores vigtigste princip er, at ’vi henter’. Derved træner alle lige længe og vi går/løber altid ud og hjem sammen.

Lige nu er vi cirka 120 medlemmer, og du kan se os løbe, lunte og gå på villavejene samt på Vestvolden, Espelunden og ved ”Avarta-anlægget”.