Seks virksomheder indstillet til årets erhvervspris
roedovre-erhvervspris_2020_1631_281020_BP.jpg
Rødovre Erhvervspris, eller Årets Virksomhed i Rødovre, som prisen populært kaldes i folkemunde, blev vundet af Rødovre Centrum sidste år. Foto: Brian Poulsen
erhvervspris Kulturhuset Viften danner rammen om årets uddeling af ’Rødovre Erhvervspris 2021’. Seks virksomheder bejler til prisen.

Mandag den 22. november skal Rødovre Erhvervsråd for syvende gang hædre det lokale erhvervsliv og særligt for én virksomhed vil aftenen blive helt speciel.
’Rødovre Erhvervspris’ tildeles en virksomhed, der på særlig vis har udmærket sig det forgangne år. Det kunne for eksempel være ved at have gjort en særlig indsats for lokalområdet, miljøet eller ved at være særligt nytænkende eller ved at have haft markant vækst.
Seks lokale virksomheder er indstillet til prisen, og Lokal Nyt skal nok være på pletten, når formanden for Rødovre Erhvervsråd, Britt Jensen (S), afslører vinderen i Kulturhuset Viften den 22. november.

Fakta

Følgende virksomheder er indstillet til Rødovre Erhvervspris 2021

FISKER EL A/S
Flügger Group A/S
Folkehuset &Kaffe
Gaudium Catering ApS
LH Skadeservice – LH Gruppen Danmark
Sanmartins Goumet ApS