Nye tider
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Nu arbejder jeg i en meget konservativ virksomhed – så det der med at arbejde hjemmefra, gør vi os ikke så meget i. Heller ikke under Corona – der skiftedes vi bare til at være på kontoret. Ud fra devisen: Vi kan nok godt tåle af halvdelen af vores medarbejdere dør af Corona.

Nå, men nu er der skiftet ud på hjørnekontorerne, og så opfordres vi til at arbejde hjemmefra så meget vi har lyst til.
Men efter flere måneder ved køkkenbordet – på skift. Ja, så savner jeg faktisk at se andre mennesker. Tænk en gang, jeg kan komme til at savne mine kollegaer – også idioterne. Ja jeg har faktisk ikke lyst til at arbejde hjemmefra.
Det er lidt som om, at man ikke rigtigt har fri. Man stuver sig sammen ved køkkenbordet og spiser aftensmad mellem computerskærme, post-it sedler, mus og tastatur. Man kan bogstavelig sige, at ens arbejde fylder meget. Det er sgu da røv ikke hyggeligt.
Der er noget fedt ved, at tage hjem fra kontoret. Lige råbe: Vi ses, røvhuller. Lukke døren og tage hjem. Hjem til fred, ro og en elskelig hustru. Lige drikke et glas vin.
Så kan Fruen og jeg lige sidde og spise aftensmad. Rakke vores kollegaer ned og generelt brokke sig over, at livet er for kort til at arbejde. Gå i seng og glemme alt om job, kollegaer, ævl og kævl.
Så står man op næste morgen. Tager et bad. Stryger en skjorte – og så er man klar til en dag på pølsefabrikken. Man kan forlade sin trygge base og tage ud i den rå virkelighed, velvidende, at det kun er 8 timer (måske 10), så er du hjemme i hulen igen.
Derhjemme er jo for fanden der man har det godt – og på arbejdet – ja, der skal man bare tjene penge og høre på lort og lejlighedsvist have det hyggeligt og grine. De to ting gider jeg sgu ikke at blande sammen. Det er lige som hustruer og elskerinder – det er bare bedst, at de holdes separat.
Og når man så holder møder på Skype. Ja så er der jo også nødt til at være ryddet op derhjemme. Jeg ved godt, at man kan sætte en anden baggrund på eller sløre baggrunden, men så synes jeg, at det virker som om, at man har noget at skjule eller bor grimt, eller uryddeligt – eller begge dele. Det er i hvert fald sådan jeg tænker om andre. Hvis det sker på kontoret – ja så er det jo rengøringen der er nogle svin og ikke mig.
Næ, undskyld mig. Jeg tager sgu på kontoret. Så kan jeg da i det mindste tillade mig at brokke mig over frokosten.