Kor vil udbrede glæden ved at synge sammen
kammerkor.jpg
"Vi er jo et kor, som hører til i Rødovre, og vi vil rigtig gerne være med til at udbrede glæden ved at synge sammen med andre rødovreborgere," fortæller Lone Meldgaard Hansen fra koret. Foto: Privat
synger julen ind På lørdag synger Kammerkoret Audite julen ind på Rødovre Bibliotek. Koret håber, at du vil synge med.

Kommunalvalget er overstået, julen banker på døren, og hvis du ikke er i julestemning endnu, kan du med fordel slå et smut forbi Rødovre Bibliotek på lørdag klokken 12. Her vil det lokale kammerkor Audite nemlig synge julen ind sammen med publikum.
”Det er dagen før 1. søndag i advent, og vi synes, det kunne være en god måde at byde julemåneden velkommen på. Det er dejligt at synge sammen, og ved denne koncert indbydes publikum til at synge med.
Vi synger både sange, som hører til efteråret og sange, som hører til julemåneden,” fortæller Lone Meldgaard Hansen, der er formand for Kammerkoret Audite, om koncerten der er gratis, og hvor alle vil få udleveret tekster til fællessangene.
Arrangementet støttes af Rødovre Kulturråd og kammerkoret vil bliver dirigeret af Erik Knudsen, mens Bo Anker Hansen vil akkompagnere fællessangene.