DM medaljer til lokal danseskole
Dansehold-scaled.jpg
Medaljevindere fra den lokale danseskole Dansestudie.dk Foto: Privat
Dans Den lokale danseskole Dansestudie, vandt i weekenden flere medaljer da de Danske Danseskoler afholdt DM 2021 i standard- og Latinamerikanskedanse i Ravnsborghallen i Køge.

Rødovredanserne fra Dansestudie.dk opnåede flotte resultater ved Danmarksmesterskaberne i standard- og Latinamerikanskedanse, som blev afholdt af De Danske Danseskoler i Ravnsborghallen i Køge.
Juniorparret Sebastian Jørgensen & Clara Froulund vandt bronze i Junior 2 konkurrencerækken i standard, mens søskendeparret Oliver & Sille Skeel vandt bronze i U-21 Super Star klassen, hvor det også blev til en 7/8 plads til Frederik Lindberg & Filippa Brandt.
Frederik Lindberg og Filippa Brandt, deltog også i de latinamerikanske danse, hvor de i finalen tog en flot 6. plads.
Dansestudie.dk’s dygtige instruktørpar i standarddanse, Nicolai Bouet & Anna Shagalina overgik samme weekend fra amatører til professionelle, og modtog titlen Danske Mestre for Professionelle, fortæller Benjamin Martin, fra den lokale danseskole Dansestudie.