Vind dig vej til gys og gro med Lokal Nyt
Tivoli_Miss_Vendetta_2021.jpg
Den nye forlystelse Villa Vendetta og klassikeren Skærsilden vil være de centrale oplevelser i Tivolis Halloween, der lover dobbelt op på gys.
konkurrence Rødovre Lokal Nyt vil i samarbejde med Tivoli bidrage til efterårsstemningen og give læserne et godt gammeldags gys ved at udlodde 2 x 4 billetter med turpas til forlystelsesparken.

Tivoli åbner for 16. gang portene for Danmarks største gyserfest, når forlystelsesparken fra den 14. oktober til den 7. november åbner for Halloween i den gamle have, og som læser af Rødovre Lokal Nyt er det nu muligt at vinde både entré og turpas til Tivoli.
I samarbejde med Tivoli udlodder Rødovre Lokal Nyt 2 x 4 billetter med både entré og turpas til Tivoli, og de kan nu vindes, så der ikke er nogen undskyldning for at snyde sig selv og familien for et godt gammeldags gys.

Masser af gys og gru
Tivoli lover dobbelt op på gys og gru med en blanding af den nye forlystelse Villa Vendetta, der giver gæster et indblik i Tivolis dystre fortid, og hvad der egentlig er sket med parkens beboere, og klassikeren Skærsilden, som er blevet forvandlet til enhver gyserfans værste mareridt i levende live.
Hvis man ikke er til adrenalinskabende gys og gru, kan Tivoli også byde på andre Halloween-traditioner anført af over 20.000 græskar, og på selve Allehelgensaftens vil Danmarks største udskårne græskar bliver forvandlet til lygten, der leder afdøde til efterlivet.
Hvis man mere er til monstre, er der også håb, når Tivoli den 23. oktober holder Monsters Night Out og lader 200 monstre gå rundt i parken og give folk gåsehud. Når man først har stået i kø til varm kakao bag et bloddryppende væsen fra underverdenen, så bliver hverdagen lidt mere overkommelig.
Hvis man ønsker at deltage i konkurrencen, om de 2 x 4 billetter, kan det gøres på Rødovre Lokal Nyts Facebook-side. Det eneste, man skal gøre, er at svare på, hvilken gang Tivoli afholder Halloween i år. Svaret skal gives i kommentarfeltet under opslaget til denne artikel på Facebook, og vinderne vil få direkte besked.