Udvises efter voldtægtsdom
retten-i-glostrup_PALDAN-9.jpg
Der er navneforbud i sagen indtil ankesagen er afgjort. Foto: Arkiv
politi En mand i 30'erne blev i fredags kendt skyldig i voldtægt af en kvindelig bekendt på en adresse i Rødovre tilbage i maj måned. Manden blev idømt to år og ni måneders fængsel og blev samtidig udvist for bestandigt af Danmark.

Fredag faldt der dom i en sag, hvor en mand i 30’erne var anklaget for at have voldtaget en kvindelig bekendt på en adresse i Rødovre.
Manden, som i følge BT tidligere har optrådt offentligt som deltager i et Reality-show på TV, blev kendt skyldig og i dømt to år og ni måneders fængsel.
Han blev ligeledes udvist for bestandigt af Danmark. Peter Rask, der er senioranklager hos Københavns Vestegns Politi, var tilfreds med dommen.
”Der er tale om en alvorlig sag og jeg er tilfreds med dommen. Retten har fuldt anklagemyndighedens påstand og der er sket domsfældelse efter anklageskriftet,” fortæller anklageren.
Den nu dømte voldtægtsforbryder har siddet fængslet siden slutningen af maj måned, hvor voldtægten fandt sted. Den dømte ankede på stedet med påstand om frifindelse.