Superseje kvinder modtager 50-års idrætsmærke
Tre-50-aars-idraetsmaerker.jpg
Hanne Pedersen, Kirsten Bertelsen og Ingrid Jensen kunne for nylig modtage deres 50-års idrætsmærker i Orient. Når vi spørger dem om, hvornår de som voksne startede med at tage idrætsmærke, viser det sig, at de var 28 og 29 år og siden bare trofast og engageret har fortsat med træningen, til de i dag er omkring de 80. Kravene er gradueret efter alder, hvad der gør det muligt og attraktivt at fortsætte. Foto: Wehlitz.dk
solstråler Tre solstråler lyste op, da Gymnastik- og idrætsforeningen Orient i sidste uge uddelte idrætsmærker.

Alder er ingen hindring for at dyrke idræt og tilmed bestå prøver i atletik, udholdenhed og fysisk form. Det er Hanne Pedersen, Kirsten Bertelsen, Ingrid Jensen pragteksemplarer på.
De tre kvinder har været en del af Gymnastik- og Idrætsforeningen Orient siden 60’erne og i sidste uge kunne de alle tre modtage deres 50-års idrætsmærke i det nye Orienthus i Islev.
”Idrætsmærket er et fænomen, som nogle kender fra deres skoletid, men Orient har haft stor tilslutning til idrætsmærket for unge og voksne helt fra 1944,” fortæller Lisbeth Steensborg, der er formand for Orients Idrætsmærke og Sommermotion.
De tre 50-års jubilarer har været med siden idrætsmærkets storhedstid i 60’erne, og kan fortælle, hvordan der var trængsel på Rødovre Stadion, da det toppede med helt op til 153 deltagere i 1981.
”De tre kvinder er ikke helt gået ramt forbi med henholdsvis brud på bækkenet og en opereret skulder og hofte. Men de er kommet stærkt igen.
”Det, der driver dem, er at holde sig i form, hvor idrætsmærket er specielt motiverende, idet man kan konkurrere med sig selv og år for år få tjekket, at man stadig er i form,” siger Lisbeth Steensborg.
I dag er idrætsmærket blot en mulighed i forbindelse med Orients Sommermotion på stadion ved Elstedvej. Mange af de 48 aktive kommer primært for at holde sig i form, men for over halvdelen er det en tradition at tage prøverne til idrætsmærket.