Petanqueevent rammer Rødovre
petanque_06_010912_BP.jpg
Lørdag 16. oktober inviterer petanqueklubber landet over til en dag i petanquesportens tegn. Én af dem er Rødovre Petanque Klub. Foto: Arkiv
Petanque Lørdag 16. oktober inviterer petanqueklubber landet over til en dag i petanquesportens tegn. Én af dem er Rødovre Petanque Klub.

Som led i den landsdækkende event Petanquesportens Dag inviterer Rødovre Petanque Klub  alle interesserede til at lægge vejen forbi klubbens baner på  Jyllingevej 128 til en dag med Petanquespil, sjove aktiviteter og hygge fra kl. 10 – 14. Det er gratis at deltage, og gæsterne kan kvit og frit låne kugler.

Til Petanquesportens Dag får alle mulighed for at prøve at spille petanque. Alle er velkomne og alle kan være med – uanset alder, og om man har prøvet at spille før. Vores klubmedlemmer står klar til at hjælpe deltagerne godt i gang på banerne, og man kan høre nærmere om klubbens tilbud,” fortæller klubbens formand Svend Terney.

DGI og Dansk Petanque Forbund står bag

Rødovre Petanque Klub står i tæt samarbejde med Bevæg dig for livet – Petanque, herunder DGI Petanque og Dansk Petanque Forbund bag arrangementet.

”Med petanquesportens Dag præsenterer vi de mange glæder og fordele, der er ved petanque. Petanque er blandt andet en fleksibel sport at gå til, her kræves ikke dyrt udstyr, og man kan spille petanque sammen som familie, på tværs af generationer.” siger Svend Terney.