Johan Price-Pejtersen skifter World Tourhold
WEB_Johan-Price-Pejtersen.jpg
Rødovre har gjort det igen. Den nyslået verdensmester i U23 enkeltstart, Johan Price-Pejtersen tager skridt op og bliver world-tourrytter til den kommende sæson, hvor han skifter til Bahrain Victorious. Foto: Arkiv
Cykling Rødovre har fået sin anden World Tour-rytter, da Johan Price-Pejtersen fra sæsonen 2022 skifter norske Uno X og i stedet bliver den første danske rytter på Bahrain-Victorious.

I september måned erobrede Johan Price-Pejtersen, med en fortid i CK Fix, verdensmestertrikoten i enkeltstart for U23-ryttere ved VM i Brügge. Den præstation har gjort ham til et spændende navn for mange hold på World Touren, som er den bedste række i cykling. Valget faldt på Bahrain Victorious, hvilket betyder, at Johan forlader norske Uno X et år før kontraktudløb.

“Jeg er superglad for, at det her skifte er kommet i stand. Jeg ser det som et spændende projekt og et godt match. Det er det første step mod mine drømme om at blive en etableret rytter på World Touren og for min udviklings skyld, vil jeg gerne prøve mig af på et højere niveau til den kommende sæson”, forklarer Johan Price-Pejtersen til Rødovre Lokal Nyt. Han har udskrevet en tre-årig kontrakt med Bahrain Victorious.

Vinderhold

Det er noget af et hold Johan Price-Pejtersen kommer ind på. Bahrain har leveret et virkelig flot 2021, hvor holdet blandt andet vandt holdkonkurrencen og tre etapesejre i Tour de France. Mens holdet tog to etaper og en samlet andenplads i Giro d’Italia samt en etapesejr og en tredjeplads i Vuelta a Espana, Og så vandt en af holdets store stjerner italienske Sonny Colbrelli, Paris Roubaix tidligere på måneden.

Med andre ord er der tale om noget af et succeshold, men det afskrækker ikke Johan. For Bahrain har en plan med skiftet. En plan, som Johan kan spejle sig selv i.

“Jeg synes, at Bahrain har vist, at de har udviklet deres ryttere løbende og har lagt på. Det bærer frugt nu. Til de kommende sæsoner vil de samtidig til at lave en satsning på enkeltstart og bygge ovenpå fundamentet. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er dygtig enkeltstart, og derfor ser Bahrain som et ideelt set at lægge nye lag på. Jeg glæder mig meget og forventer at suge en masse til mig i år et og så stille og roligt bygge på.”

Dansk base

Selvom Johan er skiftet til et udenlandsk hold, har han ingen planer om at rykke teltpælene op og flytte mod varmere himmelstrøg. Han begrunder det selv med, at andre danske World Tour-ryttere ligeledes bor i Danmark og på den måde kan han få god og værdifuld træning i hverdagene samtidig med, at han er glad for at bo og være i Danmark.

Johan Price Pejtersen bliver den 22 danske rytter i cyklingens allerfornemmeste klasse til den kommende sæson.