Fortsat op ad bakke for Mighty Bulls
RMB-odense_075_111218_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey: Rødovre Mighty Bulls - Odense Bulldogs, 11. december 2018. #1 William Rørth

Stor kamp af William Rørth i Herning. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Mighty Bulls leverede en god indsats i udekampen mod Herning Blue Fox, trods nederlaget. Der bliver spillet frem til store chancer, men der mangler kvalitet i afslutningerne.
Herning Blue Fox – Rødovre Mighty Bulls
3-1
(2-0, 0-0, 1-1)

05:52 1-0 (EQ) Miska Humaloja (Markus Jensen)
12:55 2-0 (EQ) Mathias Bau (Oskar Drugge, Morten Poulsen)
58:57 3-0 (EQ) Morten Poulsen (Mikko Kuukka)

59:34 3-1 (EQ) Frederik Kaels (Magnus Carlsen)

Udvisninger:
17:49 Jonathan Brinkman, Rødovre (Hooking)
19:32 Miska Humaloja, Herning (Interference)
22:36 Mathias Bau, Herning (Elbowing)
26:30 Mathias Bau, Herning (Holding)
30:46 Nicklas Carlsen, Rødovre (Other Offences)
35:20 Daniel K. Nielsen, Herning (Slashing)
53:47 Magnus Carlsen, Rødovre (Roughing)
56:01 Mads Christensen, Herning (Tripping)

Skudstatistik: 37-24 (14-5, 10-10, 13-9)

Tilskuere: 1703

Rødovre Mighty Bulls stiller op til kampen mod Herning Blue Fox, uden Jonatan Nielsen, Johan Lundgren og Julius Persson.
William Rørth starter i Rødovres mål.

Det er et afbudsramt Mighty Bulls der stiller op til kampen mod Herning Blue Fox, hvor den svenske trio Jonatan Nielsen, Johan Lundgren og Julius Persson er ude.

En svær periode for Mighty Bulls.
Herning lagde bedst ud, og fik testet William Rørth med flere nærgående forsøg. Hjemmeholdets pres gav resultat, efter seks minutter, hvor Miska Humaloja slog en ripost fra William Rørth i mål. Magnus Carlsen stod for Rødovres første afslutning efter syv minutter, et forsøg som hjemmeholdets svenske keeper Emil Kruse, tog sig sikkert af.
Herning skabte meget trafik i Rødovres zone, og Mighty Bulls havde svært ved, at få spillet pucken ud af egen zone.
Syv minutter inden pausen blev det 2-0 da Mathias Bau sendte pucken forbi en travl William Rørth i målet. Bedste Rødovre mulighed havde Brendan Harms, men Emil Kruse var igen på plads.
To minutter inden pausen fik Jonathan Brinkman to minutter for Hooking. I undertal var Maksim Popovic tæt på en scoring, inden Hernings Miska Humaloja trak en udvisning for Interference. De sidste sekunder af perioden sluttede med spil fire mod fire.  Kort før slutfløjt, fik Hernings Morten Poulsen en break away, som William Rørth tog sig af. En stor første periode af Rørth, hvor Herning var totalt spilstyrende.

Lige anden periode.
Rødovre startede anden periode i overtal, og spillede sig frem til gode muligheder, men manglede skarpheden i afslutningerne. Herning var lige blevet fuldtallige, da Mathias Bau måtte en tur i straffeboksen, og en ny overtalsmulighed til Mighty Bulls, som ikke fik sat sit powerplay op. Mathias Bau var netop kommet på isen igen, da han igen måtte tage plads i straffeboksen. Bedste Rødovre mulighed opstod, da Emil Kruse parerede et slagskud fra Oliver Dame-Malka og leverede derefter en refleks redning fra Nicklas Carlsens der afsluttede på riposten.
Midt i perioden måtte Nicklas Carlsen tage plads i straffeboksen. Et sikkert boksplay af Mighty Bulls. Fem minutter inden periodepausen fik Rødovre periodens fjerde powerplay mulighed. Flere kvalificerede afslutninger, der endte i Emil Kruses gribehandske.
En lige og noget rodet anden periode, hvor Rødovre kom mere med i kampen. Efter pausesignalet opstod der lidt infight flere steder på isen, uden at der blev tildelt straf.

Satsning i slutfasen gav ikke resultat.
Rødovre kom godt ud til tredje periode, hvor Jonathan Brinkman havde et godt forsøg. Spillet vekslede, uden nævneværdige afslutninger. Ved spilstop opstod der små nærkampe, i begge ender. Magnus Carlsen fik to minutter for Roughing, da der resterede seks minutter. Et sikkert boksplay og gode redninger af William Rørth, holdt hjemmeholdet fra scoring.
Da Rødovre blev fuldtallige, fik Hernings Mads Christensen to minutter for Tripping. I tiden 57:12 tager Rødovre Time Out og erstatter William Rørth med en markspiller, og spiller seks mod fire, uden resultat af satsningen. Met et minut tilbage af perioden, lukker Morten Poulsen kampen, da han sender pucken i det tomme Rødovre mål. I slutfasen, reducerede Frederik Kaels, der sendte en pasning fra Magnus Carlsen ind bag en storspillende Emil Kruse, i hjemmeholdets mål.
Bortset fra første periode, hvor der stod Herning på det hele, leverede Mighty Bulls to gode perioder, og spillede lige op med hjemmeholdet.

Mighty Bulls næste kamp.
Lørdag den 23. oktober kl. 19:00 mod Frederikshavn White Hawks i Rødovre Centrum Arena.