Et måls nederlag til Mighty Bulls
rmb-soenderjyske_473_150921_BP.jpg

Metalligaen: 15. september 2021, Rødovre Mighty Bulls - Sønderjyske

Alberto Pison blev Mighty Bulls eneste målscorer i 1-2 nederlaget til Esbjerg Energy. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Efter en godkendt indsats, måtte Mighty Bulls igen forlade isen med et etmåls nederlag, efter et lige opgør. Mulighederne er der, men skarpheden mangler.
Rødovre Mighty Bulls - Esbjerg Energy
1-2
(1-1, 0-0, 0-1)

08:36 1-0 (EQ) Alberto Pison (Oliver Kjær)

13:16 1-1 (PP1) Rasmus Bjerrum (Grayson Downing, Philip Schultz)
46:05 1-2 (EQ) Henrik Mærsk Clausen (Victor Sand, Simon Grønvaldt)

Udvisninger:
10:17 Jannik Christensen, Esbjerg (Hooking)
11:50 Nicklas Carlsen, Rødovre (High Sticking)
28:53 Søren Nielsen, Esbjerg (High Sticking)
37:18 Oliver Dame-Malka, Rødovre (Slashing)
37:18 Andreas Grundtvig, Esbjerg (Slashing)
43:29 Alberto Pison, Rødovre (High Sticking)
50:47 Søren Nielsen, Esbjerg (Delaying the Game)
57:40 Brendan Harms, Rødovre (Hooking)
59:39 Jannik Christensen, Esbjerg (Slashing)
60:00 Johan Lundgren, Rødovre (5 min. Roughing)
60:00 Johan Lundgren, Rødovre (20 min. Game Misconduct Penalty)
60:00 Grayson Downing, Esbjerg (5 min. Roughing)
60:00 Grayson Downing, Esbjerg (20 min. Game Misconduct Penalty)

Skudstatistik: 24-30 (13-15, 8-9, 3-6)

Tilskuere: 635

Den årlige Knæk Cancer-kampagne starter i denne uge, hvor alle holdene i Metal Ligaen er med i en målrettet indsamling. Hvert hold i Metal Ligaen har en Knæk Cancer-hjemmekamp, og for Rødovre Mighty Bulls vedkommende, er det aftenens kamp mod Esbjerg Energy.
Rødovre Mighty Bulls stiller op til kampen mod Esbjerg Energy, uden Jonatan Nielsen og Julius Persson.
John Muse starter i Rødovres mål.

Pison scoring i første periode.
Esbjerg kom bedst ud til kampen, og fik sendt flest afslutninger mod mål. Største mulighed havde Grayson Downing der afsluttede forbi tomt mål, fulgt op af et stolpeskud fra Travis Brown.
Rødovre fik mere initiativ og flere afslutninger. Oliver Kjær forsøgte sig, hvor efter Alberto Pison sendte riposten fra Esbjergs keeper Thomas Lillie i mål.
Esbjergs Jannik Christensen trak en Hooking udvisning, men Mighty Bulls powerplay blev ikke farligt. Inden Esbjerg igen blev fuldtallige, fik Nicklas Carlsen en tur i straffeboksen. Gæsterne var skarpere i deres overtalsspil, og fik udlignet på Rasmus Bjerrings scoring, hvor der var spillet tretten minutter. Der opstod ingen farlige situationer i slutningen af perioden. En lige første periode uden den store dramatik.

Jævn anden periode.
En meget lige åbning på anden periode, hvor spillet vekslede uden at der blev skabt farlige chancer. I tiden 28:53 fik Esbjergs Søren Nielsen to minutter for High Sticking. Rødovre fik ikke styr på sit overtalsspil, men havde held med, at Philip Schultz ikke fik passeret John Muse, efter at have fanget en fejlpasning på blue line. Tre minutter inden pausen opstod der tumult foran Rødovres mål, der resulterede i en udvisning til Oliver Dame-Malka og Esbjergs Andreas Grundtvig begge for Slashing. I spil fire mod fire, havde først Simon Nielsen et stor mulighed, fulgt op af et forsøg fra Brady Vail.
En målløs anden periode, hvor der ikke skete de store ting.

Mighty Bulls mangler skarphed.
Rødovre havde fart på skøjterne fra starten af tredje periode, og fik lagt pres i gæsternes zone. Fire minutter inde i perioden, fik Alberto Pison to minutter for High Sticking. Esbjerg fik presset Mighty Bulls i bund, og pucken sværmede om Rødovres mål.
Pison var netop kommet på isen igen, da Esbjergs Henrik Mærsk Clausen sendte pucken ind bag John Muse, hvor der var spillet seks minutter af tredje periode.
Efter scoringen overtog RMB initiativet, og fik sat lange spilsekvenser op i gæsternes zone.
Midt i perioden fik Esbjergs Søren Nielsen sin anden udvisning. Rødovre jagtede en udligning, og nærmest en scoring var et forsøg fra Johan Lundgren, der ramte overliggeren. Da der resterede 2:20 minutter af perioden, fik Brendan Harms to minutter for Hooking. Samtidig tog Mighty Bulls Time Out. Esbjergs Jannik Christensen fik to minutter for slashing med 20 sekunder tilbage. Rødovre erstatter John Muse med en markspiller og Rødovre Spiller seks mod fire, men kun lige ved, og ingen udligning.
Da kampen var slut opstod der en nærkampssituation, mellem Johan Lundgren og Grayson Downing der begge fik Game Misconduct Penalty.
Efter nederlaget til Esbjerg Energy har Mighty Bulls nu syv point, op til Odense Bulldogs på næstsidste pladsen.

Mighty Bulls næste kamp.
Torsdag den 28. oktober kl. 19:00 mod SønderjyskE i Frøs Arena.