“Tyrene” slagtekvæg i Odense
RMB-soenderjyske_0113_221120_BP.jpg
Mighty Bulls løb ind i en ordenligt snitter i Odense Foto: Brian Poulsen
Ishockey Der var ikke meget der fungerede for Rødovre Mighty Bulls i kampen mod Odense Bulldogs. "Tyrene" virkede modløse, manglede rytme i spillet, og det var op ad bakke i 60 minutter, efter en skuffende indsats.
Odense Bulldogs - Rødovre Mighty Bulls
6-0
(2-0, 3-0, 1-0)

08:10 1-0 (EQ) Oliver True
13:58 2-0 (EQ) Sebastian Ehlers (Lukas Bach Nielsen)
21:33 3-0 (EQ) Ales Sova (Gorm Topholt, Henry Hardarson)
36:12 4-0 (EQ) Jake Coughler (Nicolai H. Weichel)
38:30 5-0 (PP2) Jonatan Tanus (Jake Coughler, Mark Auk)
50:11 6-0 (EQ) Mathias H. Mølgaard (Henry Hardarson, Gorm Topholt)

Udvisninger:
21:59 Oliver Kjær, Rødovre (Other Offences)
23:26 Magnus Poulsen, Rødovre (10 min. Misconduct Penalty)
28:09 Ryan Lowney, Rødovre (Interference)
30:59 Brendan Harms, Rødovre (Roughing)
30:59 Mikkel Hansen, Odense (Roughing)
30:59 Rasmus Simonsen, Odense (Roughing)
33:20 Ryan Lowny, Rødovre (Holding)
33:20 Mikkel Hansen, Odense (Roughing)
37:01 Jonathan Brinkman, Rødovre (Interference)
38:10 Joshua Heerwagen, Rødovre (High Sticking)
43:22 Philip Andre Rafnsson, Odense (Roughing)

Skudstatistik: 40-24 (19-10, 13-4, 8-10)

Rødovre Mighty Bulls, var mandag aften på besøg i Spar Nord Arena hvor Odense Bulldogs ventede. Bulldogs er efter de to første kampe uden point, så der venter Mighty Bulls et tændt hjemmehold, der vil kæmpe for ikke at miste kontakten, til de øvrige hold i tabellen.

Rødovre Mighty Bulls stillede op til kampen i Odense uden Lasse L. Carlsen.

Odense kom bedst fra start, og fik lagt pres i Rødovres zone. Bedste mulighed havde ”Tyrene” efter syv minutter, hvor Julius Persson var tæt på, at sende pucken forbi Samu Perhonen i hjemmeholdets mål.
I tiden 08:10 fik Odense resultat af deres spillemæssige overtag, da Oliver True bragte hjemmeholdet foran 1-0, godt hjulpet af en Rødovre back.
Fem minutter senere gik det igen galt i Rødovres defensiv, da Sebastian Ehlers fra tæt hold kunne styre pucken forbi John Muse.
Umiddelbart efter Bulldogs scoring, havde Maksim Popovic en god mulighed, uden resultat. Tre minutter inden periodepausen skiftede hjemmeholdet målmand, da Samu Perhonen blev skadet, og han blev erstattet med Albert Adamsen.
En første periode, hvor ”Tyrene” ikke havde meget at byde på, og var langt fra det spillemæssige niveau der blev leveret i kampene mod Esbjerg Energy og Herning Blue Fox.

Mighty Bulls fik ikke den bedste start på anden periode, da hjemmeholdets Ales Sova scorede til 3-0 i periodenns første minut.
Umiddelbart efter, fik Oliver Kjær to minutter i straffeboksen for Other Offences, og han fik selskab af Morten Poulsen, der fik 10 min. for Misconduct Penalty.
Rødovre holdt Odense fra scoring i undertals perioden. ”Tyrene” kom bedre med i spillet, og fik testet Albert Adamsen i hjemmeholdets mål.
Midt i perioden blev Rødovre ramt af endnu en udvisning, hvor Ryan Lowney fik to minutter for Interference.Lowney var netop kommet på isen, da der opstod tumult, da Odenses Lukas Bach Nielsen blev sendt i isen. Det resulterede i, at Odense fik 2×2 minutter og Brendan Harms fik to minutter, alle for Roughing.
Rødovre havde mulighed for at komme tilbage i kampen, i spil fem mod fire. ”Tyrene” fik ikke sat deres powerplay op, og spillede sig ikke frem til afslutninger.
Syv minutter inden pausen opstod der igen tumult, og det resulterede i udvisning til Odenses Mikkel Hansen og RMBs Ryan Lowney, begge for Roughing, og spil fire mod fire.
Oliver Kjær havde et godt forsøg på stolpen, inden Rødovres defensiv blev udstillet, så Jake Coughler let kunne øge til 4-0, tre minutter inden pausen.
Så blev det Johan Brinkmans tur til at tage plads i straffeboksen, og han fik hurtigt selskab af Joshua Heerwagen, og i spil fem mod tre kom hjemmeholdet foran 5-0 på Jonatan Tanus scoring kort før pausen.

Fra starten af tredje periode fik ”Tyrene” en powerplay mulighed, men det lykkedes ikke at få sat spillet op. Selv i overtal, blev der ikke spillet frem til en åben scoringsmulighed.
Da begge hold igen var fuldtallige, havde RMB en god mulighed for en reducering, da Niklas Carlsen fandt Ryan Lowney foran målet, men afslutningen tog Albert Adamsen sig af.
Odense fortsatte med, at ydmyge ”Tyrene” da Mathias H. Mølgaard øgede til 6-0 midt i tredje periode.
Fynboerne havde styr på spillet, og kørte den sikre sejr hjem, mod et modløst Rødovremandskab.

 

 

Mighty Bulls næste kamp:

Onsdag den 15. september kl. 18:00 mod SønderjyskE Ishockey i Rødovre Centrum Arena.