Masser af mål, men få point
BOLD-1_090607_BP.jpg
Rødovres serieklubber bød på masser af må og underholdning, men det blev kun til en enkelt sejr i weekendens kampe. Foto: Arkiv
seriebold Rødovres serieklubber bød på masser af må og underholdning, men det blev kun til en enkelt sejr i weekendens kampe.

Weekenden bød endnu engang på kampe i de københavnske og sjællandske serierækker, og det var også med Rødovres serieklubber i aktion. Det blev dog kun til en enkelt sejr blandt byens hold, men de fik alle testet netmaskerne på seriestadionerne.

Rødovres eneste sejr gik til Islev, der kunne banke VG Fodbold med 1-4 på udebane, mens både BK Vest og Orient var involveret i pointdelinger. Vest spillede 2-2 imod Herstedøster, mens Orient fik 3-3 imod Brøndby.

Værre gik det dog for både B 77 go Boldklubben Rødovre, der begge tabte deres hjemmekampe med henholdsvis 1-2 imod Måløv og 2-3 imod CSC.

I næste weekend spiller BK Vest hjemme imod TG 80, og Islev spiller hjemme imod Røde Stjerne BK. Samtidig spiller B 77 imod Brøndby, Rødovre møder FC Sunshine og Orient har en kamp imod Glostrup, alle disse er på udebane.