Hvor er visionerne for det gode (idræts)liv i Rødovre?
Kolofon_Thomas-Anker.jpg
Thomas Anker fra Rødovre Håndboldklub har en hypotose: Der er blevet solgt så meget plads til boliger, at vi får kæmpeproblemer med at huse de mennesker, der gerne vil have et godt idrætstilbud. Foto: Arkiv
læserbrev Det her skriv startede egentlig som lidt spørgsmål og noter til mødet på Rødovre Kommune vedr. kommende anlægsprojekter på idrætsområdet tirsdag den 14. september 2021. Men jeg har så mange uafklarede spørgsmål efter mødet, at jeg bliver nødt til at bede om hjælp.

Jeg har en hypotese: Der er blevet solgt så meget plads til boliger, at vi får kæmpeproblemer med at huse de mennesker, der gerne vil have et godt idrætstilbud. Problemet er der sådan set allerede i dag, hvor der både er ventelister i nogle foreninger og mangel på eksempelvis haltid i andre (hvor Rødovre Håndboldklub er én af dem). Der kommer sandsynligvis også udfordringer i forhold til institutioner, skoler og fritidsordninger, men det er en anden snak…
En anden hypotese: Hvis der er begrænsninger i kapaciteten, så vil det gå først ud over de socioøkonomisk svagest stillede, og derved kan man ikke rykke på idrætsdeltagelsen hos dem, der har allermest behov for det – og som kommunen bruger allerflest penge på at behandle, når det går galt. Det er og bliver bedre at forebygge end at behandle.
Min tredje og sidste hypotese er, at det ligger vores nye borgmester utrolig meget på sinde at diskutere og gøre en konkret indsats på sundhedsområdet, og at hun anser idrætten som et af de helt centrale midler. Det har både hun og forvaltningen bevist gennem en lang række gode og inkluderende møder, som mundede ud i den idrætskonference, der blev afholdt i Rødovrehallen tilbage i juni. Det var virkelig en god start.

En tur op i helikopteren
I mine øjne er der alligevel en alvorlig risiko for, at vi tisser i bukserne for at holde varmen, hvis vi ikke tager en tur op i helikopteren og ser på de samlede behov nu og her og de formodede behov 5-10 år frem i tiden. Er der nogen, der har lavet den øvelse, og er der gjort tanker om det fremadrettede mix mellem idræt i stat, marked, civilsamfund og foreninger?
Det ville være interessant at vide, hvilke penge der findes ud over de ekstra 10 gange 10 millioner., der er afsat over 10 år, og i hvilken grad man kan søge om helt store bevillinger? Der skal nok mere til at opgradere forholdene i Rødovre end ekstrapenge, der stort set svarer til et nyt klubhus i Brøndby…
Jeg sidder også og tænker, hvad FIR’s rolle er, hvis det er blevet en administrativ proces at prioritere forslagene/ansøgninger til renoveringer og nye anlægsarbejder? Det fik jeg delvist svar på og forstod det sådan, at FIR’s bestyrelse er så meget med inde over nu, at det i fremtiden også bliver dem personligt, der kommer til at stå på mål for de projekter, der kommer i gang. På den ene side er det superfint med inddragelse, men på den anden side er der også risiko for, at politikerne har fundet et sted at vaske hænder, hvis nu det viser sig, at kapacitetsproblemerne ikke bliver løst. Flot af dem i FIR’s bestyrelse, der tør tage den rolle, tænker jeg – og tak for indsatsen i øvrigt. Men jeg kan ikke lade være med at overveje, hvad der kommer til at ske, hvis det kræver mere plads og flere penge at løse udfordringerne, end der prioriteres politisk?

Ny hal på Elstedvej
På et mere lavpraktisk niveau er jeg desuden interesseret i, hvilken hjælp man kan få med udfyldelse af det fem sider lange ansøgningsskema ud over at ringe til kommunen?
Der er ca. 14 dage til første ansøgningsrunde slutter, og vi får da travlt ude i foreningerne, kan jeg tænke mig. Jeg forestiller mig i hvert fald ikke, at det er alle idrætsgrene, der er så privilegerede, at de som os i RH kan ringe til forbundet og regne med hjælp til de beachhåndboldbaner, som vi meget gerne vil have lavet blandt andet i samarbejde med volleyballklubben. Der er en stor risiko for, at det bliver de hurtigste og mest ressourcestærke foreninger, der løber med midlerne – i hvert fald i første runde. Selvom processen er blevet mere transparent, så er det måske alligevel ikke lykkedes at gøre den helt retfærdig?
Endelig tænker jeg som det sidste, i hvilket omfang mødet og ansøgningsskemaet egentlig giver mulighed for at tænke på tværs af sektorer, hvilket er en supergod ide, som der også i dén grad lægges op til? Her mener jeg ikke kun men dog især økonomisk. Man kunne forestille sig, at en ny hal på Elstedvej eller en total ombygning af Rødovrehallen kunne komme institutioner, skoler og mange andre til gode ud over idrætslivet. Men den slags penge og den plads, der skal til sådanne projekter, har jeg ikke hørt omtalt nogen steder. Det er et problem.
Min konklusion bliver: Der er ikke plads nok til al den gode idræt, som borgerne ønsker at dyrke i Rødovre Kommune, og hvis politikerne ikke skynder sig at lave en overordnet kapacitetsanalyse og vurderer behovene for at gøre noget ved eksempelvis de store halområder på Elstedvej og Rødovre Parkvej, så kommer den samlede strukturelle idrætsindsats de næste 10 år til at forslå som en skrædder i helvede. Vi risikerer endda at lave små plastrer på såret hist og pist, der senere kan vise sig at ligge i vejen for større projekter, som man måske skulle have taget fat på med det samme. Men der var ikke rigtig tid på mødet til at komme til bunds i disse spørgsmål. Måske er der nogen, der har lyst til at hjælpe – og gerne fra politisk hold.
Hvor er visionerne, og hvem har overblikket?