”Dem, som kender mig vil nok grine, og sige selvfølgelig vælger du, det her sted, Natasja”
natasja-clausen_366_40921_BP.jpg

Håndboldspiller Natasja Clausen

Med Rødovre Centrum nærmest i baghaven i hele Natasjas liv er det meget nærliggende, at det er et af de steder, som hun sætter enormt pris på. Foto: Brian Poulsen
Her er mit Rødovre I serien “Her er mit Rødovre” tager flere kendte bysbørn jer læsere en tur nedad af mindernes allé. De har hver især fået til opgave at udvælge tre steder, som har spillet en særlig betydning for dem og deres Rødovre tid. I denne artikel kan I blive klogere på håndboldmålvogteren Natasja Lemming Clausens minder med byen.

Natasja Lemming Clausens Rødovrehistorie starter, da hun kommer til verdenen i 1992. Hun vokser op sammen med sine søstre og forældre i et af de velkendte rækkehuse på Rødovre Parkvej – lige overfor Rødovrehallen. Tæt på det meste, som et barn med hang til sport og grønne områder kan ønske sig.
29 år senere hedder postnummeret stadig 2610, ligesom det øvrige af familien, bortset fra en søster i USA.
I dag kan hun ikke forestille sig at flytte væk fra Rødovre, men sådan har det ikke altid været.
“Som ung kunne jeg ikke komme hurtigt nok væk fra Rødovre. Man havde set alt, kendte alle, gik sammen med de samme mennesker. Jeg havde behov for luftforandring. Derfor passede det fremragende, at min største håndboldbarnedrøm gik i opfyldelse, da jeg fik kontrakt i Ringkøbing Håndbold i 2012,” forklarer Natasja Lemming Clausen.
Hun når at få syv gode år i Ringkøbing, men da tiden i det vestjyske nærmer sig afslutningen er der ingen tvivl om, at Rødovre alligevel trækker mere i den voksne Natasja Lemming Clausen, end den unge.
”Da min kæreste og jeg, skulle hjem, kunne jeg godt mærke, at alle de gode ting, man først lærer at sætte pris som voksen, findes i Rødovre, og vi synes begge to, at IrmaByen var et spændende projekt, så beslutningen var ret ligetil”, uddyber hun.

1. Rødovre Håndboldklub
Man kan ikke sige Natasja Lemming Clausen uden at nævne Rødovre Håndboldklub. For det var her, at den seksårige Natasja snørede håndboldskoene for første gang, og igennem ni år hang RH og målvogteren uløseligt sammen.
”Rødovre Håndboldklub er klart det største og bedste minde, jeg har fra byen. Håndbolden blev mit frirum fra, når man syntes, at folkeskolen ikke altid var lige sjov, så kunne man komme ned i hallen og spille sammen. Jeg bliver drevet af at have det sjovt, og følelsen var gengældt i Rødovre Håndbold”.
Håndboldklubben på Elstedvej blev dog mere end et sted at have det sjovt, for Natasja og den talentfulde 1992- årgang. Sammen med holdkammeraterne lå hun og kæmpede med Ajax om magtherredømmet på damesiden.
“Rødovre Håndboldklub har præget og udviklet mig både som barn, men også fremadrettet. Jeg var heldig at ramme en årgang, som virkelig ville håndbolden i samme grad som jeg. Vi kunne virkelig drive det til noget, og det gav mig selvtillid og en tro på, at jeg kunne det samme,” siger hun.
Skæbnen ville det i øvrigt sådan, at Natasja to gange indenfor et år har fået muligheden for at vende snuden hjemad og spille i de gamle hjemmevante rammer. Først som spiller i Nykøbing Falster Håndbold og sidste lørdag som Ajax-spiller. Men det stopper ikke her, for det er den selv samme træner, der trænede og udviklede Natasjas målmandsspil, som står i spidsen for Rødovres bedste damehold. Hans navn er Troels Brøns.
“Jeg smilte, da Rødovre kom op af bowlen. Det er så andet år i træk, at min klub skal spille mod Rødovre. Det har altid en speciel betydning, når man spiller mod sin barndomsklub, og endda barndomstræner, Troels Brøns. Jeg kan huske den wauw-følelse, jeg fik sidste år. Alt lugtede og så ud, som jeg huskede, gulvet og det hele og menneskene det samme,” forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet…

Natasja Clausen trådte sine barnesko i Rødovre Håndboldklub, hvor Troels Brøns trænede pigerne.
Foto: Rødovre Håndboldklub

2. Rødovre Byggelegeplads
Nu skal det hele ikke handle om håndbold, for selvom håndbolden har fyldt meget, er der også andre steder, som har indprentet sig hos den 29-årige rødovreborger. Det er adressen, Nyholms Allé 49, hvor Rødovre Byggelegeplads ligger. Et sted, som ikke alle børn får lov til at være en del af, men Natasja fik en plads og husker følgende om SFO’en:
“Tiden på Rødovre Byggelegeplads står klokkeklart for mig i mine barndomsminder. Det var bare et helt fantastisk sted, og de muligheder, man havde der med at få sine egne kaniner og andre kæledyr, var fantastisk. Man fik frihed og masser af plads til at være barn. Det at have en byggelegeplads er en helt unik ting at have i Rødovre. Jeg har endnu ikke fundet et sted, som Rødovre Byggelegeplads. Jeg ville ønske at børn kunne få en plads,” siger Natasja og lyser op ved at genfortælle om minderne fra byggeren, der har bragt hende så mange gode stunder.
Det er specielt ansvaret og den tidlig lærdom, som man får med fra stedet, som Natasja husker tilbage på.
“Det var mega fedt, at man som så ung fik en sav og hammer stukket i hånden og skulle gå i gang med at bygge og måle til ens kaninbur. Man lærte allerede om økonomi dengang. Man skulle bruge søm, og de kostede en øre stykket. Og i køkkenet, hvor man kunne købe en byggerbolle for 25 øre, eller det helt store hit byg din egen pizzadag,” forklarer hun.

3. Rødovre Centrum
Det sidste sted, som hun har valgt, er nok byens mest kendte sted.
“Dem, som kender mig vil nok grine, og sige selvfølgelig vælger du, det her sted, Natasja. Det er Rødovre Centret. Nej, hvor har jeg brugt meget tid og mange penge deroppe. Både da jeg boede ude i Jylland og var på efterskole, når man var hjemme i weekenden, så skulle man altid lige et smut i Rødovre Centrum. Det hørte sig ligesom til og blev til en tradition. Da man var yngre, og skulle hænge ud, foregik det i Centeret, hvor man delte en gang pommes frites på Red & Yellow og sad og snakkede,” lyder det fra hende, mens hun trækker på smilebåndet.

Afbræk essentielt
Når Natasja ikke redder bolde hos Ajax København arbejder hun som pædagog i en børnehave i Brønshøj. Netop det med at få et afbræk fra det professionelle liv som håndboldspiller, betyder rigtig meget for hende.
“Det er vigtigt for mig at lave noget andet ved siden af håndbolden. Det giver en masse glæde, uanset om man har tabt en håndboldkamp, eller er lidt nede, så er det bare livsbekræftende at møde på arbejde til smilende og glade børn,” afslutter hun.
Hun afviser ikke, at hun vender tilbage til Rødovre Håndboldklub, men det bliver ikke som målvogter, da hun qua sin store udstråling ikke vil kunne lade være med at sætte alt for store krav til sit forsvar, fordi det er det, som drevet hende så langt, og selvom hun har forsøgt at nedtone det, kan hun ikke lade være, når bolden først ruller.