Hvorfor sagde jeg ja til det?
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt
chrumme I de sidste halvandet år, har jeg gjort noget, jeg ikke har gjort siden jeg var ung. Jeg dyrker motion. Ikke bare én gang om ugen, men TRE.

Jeg dyrker noget der hedder cross-fit. Jeg synes aldrig, at det har givet mening at løbe på et løbebånd, eller sidde i en maskine med vægte på, så i stedet for så skubber jeg rundt på et traktordæk eller laver gakkede gangarter og sprællemænd.
Ja, for det giver MEGET mere mening (sarkasme kan forekomme).
Som sagt, så har jeg været i gang i halvandet år og jeg har ikke misset mere end en håndfuld træninger. Så jeg er top-motiveret – tror min træner.
Forleden havde jeg en snak med min træner om det her med træning. Jeg måtte skuffe hende og fortælle, at jeg ikke var afhængig og at jeg ikke glædede mig til at skulle træne. Jeg er nået til det punkt, at jeg på træningsdagen IKKE længere konstant sidder og tjekker min mobil, i håb om at hun skulle aflyse træningen. Men havde jeg valget mellem 3 x træning om ugen eller tage en pille med kraftige bivirkninger – så valgte jeg nok det sidste.
Jeg ser motion som tyndskid og sortering af strømper. Det kommer og der er ikke noget at gøre ved det. Det SKAL gøres, så få det nu bare overstået!
MEN, jeg har mødt nogle nye mennesker – og DET er hyggeligt. Det gør ikke lysten større, men det går lidt nemmere når man har det sjovt. Men der også en hage ved sådan et fællesskab.
Nu er jeg blevet ”gruppepresset” ind i noget der hedder Nordic Race. Det er et 5 km løb med 30 forhindringer. Det ville jeg sgu da ALDRIG meldt mig til, hvis ikke det var for gruppepresset.
Min træner sagde til mig: ”Christian. Det kan du sagtens klare” – og tilføjede: ”Sidste år var jeg tilmeldt sammen med 5 piger som var i rigtig dårlig form – og de gennemførte alle sammen”
Nu har jeg meldt mig til, med det forbehold, at skulle jeg dø under strabadserne, så skal der stå på min gravsten: ”Min træner sagde, at jeg sagtens kunne klare det”.
Men at falde død om, er vel ikke det værste der kan ske. Det værste der kan ske, er vel at jeg ikke gennemfører. Så vil jeg bare sidde der og tænke, at jeg har klaret mig dårligere end ”5 piger som er i rigtig dårlig form.”
Jeg HAR haft en alvorlig snak med mig selv: ”Hvis du nogensinde melder dig til sådan noget lort igen – så skærer jeg fandme benet af dig og stikker et øje ud. Forstået?”
Nå, men hvis der ikke kommer en klumme i uge 36 – ja, så gik løbet ikke skidegodt!