Er Rødovre klar til østers?
centrum-fisk_165_300821_BP-1.jpg
Kundeekspedition var absolut ikke noget Danny brød sig om, faktisk frygtede han den disciplin, da han startede som elev i HAV. Men efter en måned havde han, med god hjælp fra sine læremestre, ryddet frygten af vejen. I dag er kundeekspedition og kundepleje noget af det bedste og sjoveste Danny ved. Foto: Brian Poulsen
fisk Centrum Fisk har fået ny ejer i form af Danny Nielsen, der er klar til at åbne døren til den nye verden den 1. september med masser af fisk og skaldyr.

Danny Nielsen åbner den 1. september Centrum Fisk i Rødovre Centrum, som han har overtaget fra den tidligere ejer, og han glæder sig utrolig meget til at kunne lange fisk og skaldyr over disken til alle, der svømmer forbi.
”Det er jo stort. Det er kæmpestort. Jeg glæder mig helt vildt. Det er spændende og en del større end det, jeg er vant til,” fortæller en ekstremt begejstret Danny Nielsen, da han bliver spurgt om, hvor fedt det bliver for ham at skulle flytte sin forretning fra den lille sø til det store hav i Rødovre Centrum.

Levende hummere
Danny Nielsen har dog prøvet før at være ude ude at svømme med de store fisk da han i først blev uddannet og bagefter arbejdede hos fiskehandlen HAV i Torvehallerne, hvor han også lærte at sætte pris på de mere specielle spiser fra havet. Disse specialiteter vil han nu tage med sig til Rødovre, så også Vestegnen kan få smag for alt det gode fra havet.
”Der kommer en del flere specielle ting. Der kommer flere slags østers og mange slags skaldyr. Så kommer der både færdigretter og delikatesser og også levende hummere,” forklarer Danny Nielsen, der på ingen måde er nervøs for, om hummer og østers vil slå igennem i Rødovre. Han synes derimod kun, det er godt, at Vestegnen også nu får mulighed for at prøve endnu flere af de mange fine ting fra havet.
Danny Nielsen lærte utroligt meget og kundebetjening og fiskehandlerfaget, da han var elev og har siden da stået for sin egen fiskeforretning i Hellerup. En butik, som på kort tid er blevet så stor en succes, at han nu kan give sig i kast med butikken i Rødovre Centrum. Men det bliver en noget større mundfuld, når han skal styre Centrum Fisk med alle de forskellige fisk, skaldyr og delikatesser, han har i butikken. Han er dog klar til opgaven og glæder sig enormt meget til den.
”Jeg glæder mig til at vise, hvad jeg forstår ved en rigtig fiskebutik. Jeg glæder mig virkelig til at tage ud i Rødovre og se, hvordan folk tager imod mig og vise dem, hvad jeg står for,” afslutter Danny Nielsen, der har svært ved at lade være med at grine ved tanken over den store mulighed, han har fået for at blive Rødovres nye “fiskebaron”.

Centrum Fisk har fået ny ejer i form af Danny Nielsen, der er klar til at åbne døren til den nye verden den 1. september med masser af fisk og skaldyr. Foto: Brian Poulsen