Amerikansk back forstærker Mighty Bulls
RMB-Rungsted_QF1_064_090318_BP.jpg

Metalligaen, kvartinale, kamp 1 fredag 9. Marts 2019: Rødovre Mighty Bulls - Rungsted Seier Capital

Den amerikanske ishockeyspiller Ryan Lowney har den 6. juli skrevet kontrakt med Rødovre Mighty Bulls forud for den kommende sæson i Metalligaen Foto: Arkiv
ishockey Rødovre Mighty Bulls har forstærket truppen forud for den kommende sæson med amerikaneren Ryan Lowney, der kommer til Vestegnen på en et-årig kontrakt.

Den amerikanske ishockeyspiller Ryan Lowney har den 6. juli skrevet kontrakt med Rødovre Mighty Bulls forud for den kommende sæson i Metalligaen, hvor han skal forstærke klubbens bagkæde. Den 27-årige amerikaner kommer fra en sæson i den tredjebedste nordamerikanske række ECHL, hvor han spillede for Utah Grizzlies.

Cheftræner for Mighty Bulls Thor Dresler fortæller til klubbens hjemmeside, at Lowney er en back med store offensive kvaliteter og et godt blik for afleveringsspillet, men at han også er stærk defensivt – særligt i erobringsspillet.

“Lowney har en god evne til at lukke hullet til sin modstander, bruge sin stav rigtigt for at dække pasninger samt erobre pucke i en-mod-en-situationer,” fortæller Dresler til mightybulls.dk efter kontraktunderskrivelsen.

Lowney spillede i sin collegetid for Ferris State Bulldogs, før han blev professionel I ECHL hos Fort Wayne Komets. Der spillede han i tre sæsoner, før turen gik til europæisk ishockey, hvor han tørnede ud i både Slovakiet for HKM Zwolen og i Storbritanien for Belfast Giants, før turen gik tilbage over Atlanten og til Urah Grizzlies.

Lowney er i sine fire sæsoner i ECHL noteret for 236 kampe og 116 point, inden backen kommer til Rødovre, hvor han i den kommende sæson vil komme til at spille med nummer 44.