Skal hurtigst muligt retur til divisionerne
Avarta_Marc-Moeller_Direktoere_2021.jpg
Avartas direktør Marc Møller fortæller, at målsætningen er at vende retur til divisionerne hurtigst muligt. Foto: Red.
fodbold Avartas ledelse lægger ikke skjul på, at nedrykningen til Danmarksserien var en stor streg i regningen.

Selvom placeringen i vinters antydede en nedrykning, så tegnede spillet og resultaterne i foråret til forbliven i divisionerne.

“Vi havde jo slet ikke forventet, at vi skulle spille i Danmarksserien, men vi har været bevidste om, at den risiko var til stede, da vi gik ind i denne sæson og specielt i efteråret, hvor vores sportslige resultater bare ikke var gode nok,” siger direktør Marc Møller. Han fortsætter om fremtiden:

“Vi har udarbejdet en ny plan, så vi ved, hvilke retninger og mål, vi ønsker, at gå efter. Vores helt klare målsætning er, at vi skal tilbage i divisionerne hurtigst muligt, men der sker meget fra dag til dag allerede nu.”

“Overordnet set er vores kommende setup derfor utrolig vigtigt for os lige her og nu. Vi arbejder på højtryk på at få dannet en fremgangs- og køreplan for næste sæson,” siger Marc Møller, der ikke vil løfte sløret for noget konkret så tidligt efter Avartas divisionsexit.

Top