Nu er der sat dato på genåbningen
damhuskroen_941_040620_BP-1.jpg
Fredag den 3. september kan du igen svinge træbenet på Damhuskroens dansegulv. Foto: Arkiv
klar til efteråret: Alt godt kommer til den der venter. Efter et år med tørlagte fadølshaner er Old Irish Pub Damhuskroen nu endelig klar med en dato for genåbningsfesten.

Efter mere end et års venten er ejeren af Old Irish Pub Damhuskroen omsider klar til at bygge videre på stedets traditioner. Den store genåbningsfest finder sted fredag den 3. september og til den tid venter der alle nysgerrige lidt af en fest, da der både vil være gratis fadøl i hanerne, livemusik med Stephen Cooper og fest det meste af natten.
”Vi glæder os helt vildt til at åbne dørene til Damhuskroen. Det har jeg faktisk set frem til i et helt år. Ventetiden har været meget lang. Derfor er det helt fantastisk, at vi nu endelig kan sætte dato på åbningen af Old Irish Pub Damhuskroen. Det kommer ikke til at gå stille for sig,” lover administrerende direktør Peder Blak.
Ventetiden har været lang og Old Irish Pub Damhuskroen har brugt den omfattende nedlukning på at forvandle Damhuskroen. Blandt med en ny scene og en udendørs terrasse.
Mange, der kender Damhuskroen, vil næsten ikke kunne genkende den igen indvendigt. Vi har virkelig taget fat, og jeg glæder mig så meget til alle de fantastiske fester, vi skal være værter for. Særligt julefrokoster og koncerter bliver noget helt særligt.” siger Peder Blak.