Min musik skal bryde grænser ned
musikpris.jpg
Jacob Artved finder ro i Classens Have, men drømmer om at rejse verdenen rundt med sin guitar og få nye indtryk til nye sange. Foto: Red
Rødovre Musikpris Vinderen af Rødovre Musikpris, jazzguitaristen, Jacob Artved, planlægger aldrig hele koncerter på forhånd. ”Jeg får min energi fra publikum, og sammen rykker vi grænserne for, hvad der sker på scenen,”siger den kommende stjerne på den danske jazzscene.

Solen bager ned over Østerbro, da Jacob Artved slentrer nonchalant hen ad stien i Classens Have.
I den ene hånd har han en halvt røget smøg, som han behændigt jonglerer mellem fingrene, så han ikke behøver smide den væk, mens han tager bruger den anden hånd, til forsigtigt at placere sin bedre halvdel på en slidt gammel bænk.

Som en forlængelse af armen, og uden at miste smøgen, bugserer han guitaren, der har gjort New York til hans andet hjem, og søndag også gjorde ham til vinder af Rødovre Musikpris 2021, gelendeligt på plads.
”Det er faktisk præcis den her bænk, jeg tit går ned og spiller på, når jeg har brug for bare at udtrykke mig og bare lade musikken tale for sig selv,”siger han cool, mens guitaren spejler sig i hans skinnende solbriller. Modenheden spejler sig da også direkte fra musikken til personen bag. Som bare 18-årig tog han alene til New York for at spille på jazzklubber og blive en bedre musiker.
”Alder er ikke noget jeg vægter selv, fordi alting er gået så hurtigt i mit liv. Jeg startede på MGK, da jeg var 15 år. Det er et kursus forud for Musikkonservatoriet, hvor alle var ældre end mig,”siger han og tager et sidste hvæs af sin cigaret. Om ikke andet, så for at undlade at fortælle, at det sandsynligvis var som den yngste nogensinde, at han blev optaget.
”Jeg startede på selve konservatoriet, da jeg var 17, men det var ærligt en svær tid for mig. Nok fordi jeg måske var lidt for ung, men også fordi jeg ikke passede ind i den vibe, der var,”fortsætter han.
 
Nørder jazzzen
Mens mange af de medstuderende fordybede sig i klassisk musik, overgav Jacob Aetved sig til jazzen.
”Jeg var kun fokuseret på at blive bedre til jazz og nørdede det total meget, og det var der nok bare ikke lige nok fokus på der for mig,”indrømmer han og tilføjer hurtigt:
”Så jeg droppede ud efter et halvt år og begyndte at spille koncerter rundt omkring i byen, indtil jeg så endelig flyttede til New York.”
I den amerikanske storby stod oplevelserne i kø og den unge musiker rykkede sine egne grænser ved at tage guitaren med sig rundt hver dag for at jamme med andre musikere og rykke sine egne grænser.
”Og det er præcis sådan, jeg gerne vil have, folk, der hører min musik, har det. Vi skal rykke nogle grænser og alting behøver ikke være planlagt på forhånd,”siger han og vinker til en mor, der går forbi med sit barn i en klapvogn.
”Jeg elsker det her sted. Det er en oase, men det er også min baghave, men jeg skal af sted igen. Enten til New York eller Cuba eller Brasillien. Der er så meget energi og inspiration at hente, og jeg bliver aldrig færdig med at udvikle mig,”lover han.

Vinder 50.000 kroner
Og det er præcis den dedikation til musikken og sin karriere, som har været en del af begrundelsen for, at det lige netop er ham, der søndag eftermiddag blev kåret som vinder af Rødovre Musikpris.
”Jacob Artved har arbejdet hårdt for at komme dertil, hvor han er i dag. Det er dybt imponerende, når unge mennesker arbejder helhjertet og dedikeret for det, de drømmer om. Men corona-tiden har været en svær tid for mange unge musikere. Jeg håber, prisen kan være et opmuntrende skulderklap til Jacob Artved, så han kan fortsætte sin flotte udvikling. Og jeg håber også, at det inspirerer andre børn og unge til at spille musik, når vi hylder de unge, hårdtarbejdende musikere”, sagde borgmester Britt Jensen (S) på scenen i kulturhuset.
 
Spiller også med vennerne
I baggården, der mere er en park, end en egentlig have, er der masser af larm. Både fra legende børn og fra en gruppe unge, der tydeligvis varmer op til en af sommerens mange grillfester.
Men de fleste af Jacobs venner er også musikere og brænder lige så meget som ham, for deres instrumenter.
”Altså vi spiller nok ikke lige så meget Playstation, som så mange andre og jeg har heller aldrig været på Roskilde Festival, men det er nu mest fordi, det altid finder sted midt i Jazzfestivalen i København,”siger han og griner lidt over, han godt kan se, hvor spørgsmålet bærer hen af.
”Men vi drikker altså også øl og hører andet musik, end jazz. Til gengæld spiller vi jo rigtig meget musik sammen. Så tager vi bare instrumenter frem og begynder at improvisere. Det er faktisk noget af det, jeg elsker allermest. Mine venner er med til at holde mig i gang, og når jeg er ude at rejse, er det en perfekt måde at møde nye mennesker på. Kombinationen af nye mennesker, input, og improvisation er for mig essensen af jazz. Det er overalt,”cementerer han og leger med lynlåsen til guitartasken, som om den allerede har været låst inde for længe.
 
Spiller for publikum
Coronatiden har taget hårdt på ham og de musikere, han spiller med på de forskellige spillesteder.
”Det har været forfærdeligt. Ikke bare fordi, man mangler noget at lave og udfordre sig selv, men fordi man mangler publilum for at kunne give musikken rigtig videre. Det er dem vi spiller for, jeg får ikke noget ud af at spille for mig selv. Musik skal gøre andre glade,”siger han og indrømmer alligevel, at coronaisolationen har har givet ham et nyt syn på sig selv.
”Der går jo nogle ting op for en. Især når man er taget væk hjemmefra så tidligt som mig og hele tiden har været oppe i højeste gear. Jeg tror, man kan høre alle de indtryk jeg har fået i min musik, også de mennesker jeg har mødt, det bliver spændende, hvad man kan høre fra den her tid alene også,”gisner han.
 Pengene fra musikprisen skal bruges på en tur til Amsterdam og Paris, hvor der selvfølgelig skal spilles masser af musik, og så skal der samles energi ind til en masse nye numre og koncerter.
”Jeg kan godt lide at se fodbold som alle andre unge mænd, men jeg savner at spille hver dag og det der sker i fællesskab med dem, der lytter. Ja, også dem, der sidder og småsnakker. Det er for mig også en del af den måde jazz præsenteres bedst på,”griner han.
 


En spydspids blandt de unge
Trommeslageren Frands Rifbjerg, der bl.a. sidste år vandt Ben Webster-prisen, er en de jazzmusikere, der kender Jacob Artved rigtigt godt.
”Jacob er en af spydspidserne i den nye generation af musikere, der er dukket op på musikscenen de sidste år. Trods sin unge alder viser han en usædvanlig modenhed både som instrumentalist, komponist og arrangør. Jacob mestrer sit musiske sprog til fuldkommenhed og det blandet op med en dedikeret varm og indsigtsfuld personlighed gør, at Jakob opfylder alle kriterier for at blive en stor musiker. Der er ingen grænser for, hvor langt ud i musikkens verden Jacobs talent vil føre ham,” siger Frands Rifbjerg.

 

Jacob Artved

·         Jacob Artved har trods sin unge alder spillet med adskillige jazzlegender
·         Han tog alene til New York som 18-årig for at blive en bedre jazzmusiker. Efterhånden lærte Jacob flere rigtig gode jazzfolk at kende, og forrige sommer kunne han over tre aftener præsentere sin egen internationalt sammensatte kvartet på Jazzhus Montmartre.
·         Som 18-årig i 2017 udgav han sin debut-LP ”Wax up”, og i 2019 kom så albummet ”Live at Montmatre”. Albummet er indspillet under 3 udsolgte koncerter på Montmatre under Copenhagen Jazzfestival 2019.
·         Han har netop færdigindspillet et nyt album, hvor han har arbejdet med klassiske musik-værker af Debussy, Ravel, Prokofiev og Tchaikovsky. Han har re-komponeret musikken, så det bliver en blanding af forskellige genrer. Albummet udkommer senere i år.