Kom med Lokal Nyt til Sankt Hans i Tivoli  
VillaVendetta_.jpg
I samarbejde med Tivoli sender Lokal Nyt to læsere ind til sjov og uhyggelig hygge. Foto: Presse
Der findes ikke noget mere dansk end lyse nætter og knitrende bål med fællessang. Nu får du chancen for at vinde det hele gratis plus utallige ture i karrusellerne med Lokal Nyt. Du kan dog også gå all in på gys i Danmarks største scaryhouse. 

Når Tivoli fejrer midsommerfest den 23. juni får du serveret musikken af Annette Heick og kan købe god mad i de mange restauranter, men du må også tage madkurven med hjemmefra og hjertens gange synge med.  

Rødovre Lokal Nyt fejrer Sankt Hans ved i samarbejde med den gamle have at sende to læsere ind til bål, forlystelser og musik.  

Foto: Rasmus Hansen

Det eneste du skal gøre for at være med i lodtrækningen om billetterne er at skrive, hvem du gerne vil have med i kommentarfeltet, når vi deler artiklen på vores Facebookprofil.  

Så får du til gengæld dufte af geranier og candyfloss, samt tonerne af Tivoli-Gardens lurblæsere og sang af Københavns Drengekor på Plænen, mens bålet knitrer på Tivoli Søen. Sankthansbålet vises på Plænens storskærme, så du kan se det hele på sikker afstand. Tivoli Ensemblet har allieret sig med Annette Heick, der varmer op med koncert kl. 19.00 på Plænen.  

”Tivoli er et af de mest vidunderlige steder, jeg kender. Når man træder ind i Tivoli, går tiden i stå, og alle ens sanser bliver stimuleret. Jeg har utroligt mange musikalske minder herinde fra, og jeg ser meget frem til igen at skulle optræde på Plænen,” siger hun.  

Danmarks største permanente scaryhouse med skuespillere 

Er du mere til zombier og kuldegysninger, end hekse og trolde kan du dog også bruge billetterne en anden dag. Så kan du eksempelvis opleve de knirkende døre til Tivolis nye store millionsatsning, Villa Vendetta  – Danmarks største permanente scaryhouse med skuespillere, der tager dig med på en 150 meter lang rejse gennem 12 forskellige rum fordelt på 800 uhyggelige kvadratmeter.  

”Historien går på, at der i mange år har boet en familie i H.C. Andersen Slottets kælder, som efter mange års arbejde i Tivoli er blevet glemt. Ingen ved rigtig, hvem de er, men en ting er sikkert, og det er, at årtiers glemsel har gjort dem grumme, bitre og har forvandlet dem til galninge, som alle bør holde sig langt fra,”lover Tivolis marketingdirektør, Torben Plank.  

 

 

 Vind en tur i Tivoli 

 

I samarbejde med Tivoli sender Lokal Nyt to læsere afsted i den gamle have, hvor der både er koncerter, mad, karuseller, Sankt Hans og spøgelsehus.  

Skriv i kommentarfeltet under denne artikel på Lokal Nyts Facebookprofil, hvem du gerne vil have med, så trækker vi lod blandt kommentarerne fredag den 18. klokken 12.  

Top