Vi elsker 90’erne gennemfører kæmpe festival
90.jpg

Det var stort sidste år, da Vi elsker 90'erne indtog Espelunden. I år bliver det endnu større.

Mens alle andre idag aflyste sommerens store festivaler, meldte Vi elsker 90'erne overraskende ud, at de gennemfører.
Festival Mens alle de andre store festivaler i dag har aflyst sommerens koncerter, melder ’Vi elsker 90’erne’ nu ud, at de gennemfører sommerens festivaler i hele landet.

”Hos os stopper festen aldrig.” Sådan siger arrangørerne bag ’Vi elsker 90’erne, der står for dagens bedste nyhed. Mens alle andre store festivaler tirsdag lagde sommerens koncertplaner i graven, er festivalen, der i år fejrer 10 års jubilæum, nemlig klar til at tage imod landets musikhungrende festivalgæster!

Festivalen er kede af dagens nyheder omkring sommerens arrangementer, der må aflyses, men er glade for selv at kunne komme ud og afvikle deres 10 års jubilæum på trods af de mange restriktioner.

Dog må festerne i henholdsvis Rødovre den 22. maj og i Åbenrå den 5. juni flyttes til august måned, men det har hele tiden været en del af planen.
”Vi arbejder ud fra en model, hvor vi må være 5000 mennesker per arrangement, og vil så hurtigt som muligt melde ud, hvor mange billetter der er tilbage til salg i de respektive byer,” siger festivalarrangør Riffi Haddaoui.
Rødovre er som det første venue allerede udsolgt med 10.000 billetter, hvorfor Vi elsker 90’erne den 14. august vil opstille to venues, så alle, der har købt billet til årets brag sikres adgang til dét der lige pludselig går hen og bliver Danmarks største festivaloplevelse.
”Vi lukker billetsaIget nu til alle byer, og når vi har skabt et overblik over, hvor mange billetter, der kan sælges i de enkelte byer med de nye forholdsregler, vil vi den 1 juni åbne for salg af de resterende billetter,” lyder det fra arrangørerne, der sprudler af optimisme og lyst til endelig at kunne give publikum, dét de ønsker. En farverig fest med fællesskab i sikre rammer.
“Vi er sindssyg glade for at vi kan holde festen kørende. Kulturen og festivallivet må ikke dø, selvom vi virkelig har haft svære betingelser de seneste to sæsoner. Vi græder med vores kollegaer, som ikke kan komme ud i år, men vi Elsker 90’ernes setup og fleksibilitet gør, at vi har en gennemarbejdet plan for, hvordan vi kan mødes i år,” siger Riffi Haddaoui glad.

Håber stadig på 10.000 gæster
Han får dagligt henvendelser fra festivalgæster, som venter spændt, men fortæller, at også musikerne, de mange kæmpestjerner fra 90’erne glæder sig til at fejre festivalens 10 års jubilæum, holde fanen højt og skabe en 13 timers fest for de mange mennesker, som har bakket op, og været loyale de sidste mange år.
”Med de nuværende restriktioner må vi være 5000 mennesker, men vi er ganske sikre og håber på at med vaccine, coronapas og det faldende smittetryk, at vi kommer til at kunne være flere i august, så vi kommer op på de gennemsnitlige 10.000 mennesker, vi plejer at være i de seks byer, som får besøg til sommer,” håber Riffi Haddaoui.
 
Som en konsekvens at begrænsningerne i antal publikummer og Covid 19 rejserestriktioner vil en ændring af line-uppet ske. Dog garanterer arrangørerne alle en fantastisk sommerfest med nogle af de største artister fra 90erne og de bedste fra 00’erne med i alt 13 timers non-stop underholdning.
”Vi glæder os til igen at møde vort publikum.”
 På gensyn i august
 

Top