Netflix optager til ny serie på Rødovrevej
netflix.jpg
Filmholdet fra Netflix i gården foran Restaurant Mama Thai Foto: Red.
optager lokalt Det helt store udstyrs-kavaleri var rullet ud, da der mandag blev filmet til en ny TV-serie ved Restaurant Mama Thai lige overfor Rødovre Skole.

Det er ikke kun Rødovre Centrum og kommunale bygninger som biblioteket og rådhuset, der bliver brugt som baggrundskulisse, når filmproducenter skal optage film.
I mandags var det den velkendte familierestaurant Mama Thai på Rødovrevej der blev brugt, da streamingtjenesten Netflix var i færd med at filme til en ny serie i og omkring restauranten.
Hvad TV-serien handler om og hvilke skuespillere der har været på visit i Rødovre, ville produktionsselskabet ikke afsløre, men de kunne fortælle, at der er tale om en TV-serie målrettet de unge.

Målt på antallet af nye brugere har coronakrisen været god ved streamingtjenesten Netflix, der alene i første kvartal af 2020 hentede hele 15,7 millioner nye brugere på verdensplan.

Den amerikanske streaming-gigant har i en årrække produceret sine egne serier og dokumentarprogrammer og inden for nær fremtid vil der altså lande endnu en danskproduceret Netflix-serie til, der ovenikøbet indeholder scener fra Rødovre.