To mænd fængslet for brandattentat mod testcenter
retten-i-glostrup_PALDAN-3.jpg
Retten i Glostrup har netop fængslet to mænd fra Rødovre, der blev anholdt i morges efter at have forsøgt at sætte ild til et coronatestcenter. Foto: Paludan
Brandstiftelse To mænd fra Rødovre er fængslet efter at have sat ild til et COVID-19 testcenter i Ballerup. De har også forsøgt sig to gange med brandstiftelse i Rødovre.

Ingen kom til skade, tirsdag den 16. marts, hvor en eller flere personer kastede flasker med brandbar væske mod et Covid-19 testcentret på Energivej i Ballerup.

Ilden gik heldigvis ud uden at antænde noget, og ingen personer var tilstede. 

Nu har Retten i Glostrup netop varetægtsfængslet to mænd på 49 og 51 år, som politiet sætter i forbindelse med den forsætlige brandstiftelsen
Københavns Vestegns Politi har nemlig siden efterforsket hændelsen som brandstiftelse, og onsdag morgen blev to mænd anholdt i deres hjem i Rødovre.

 

Forsøgte også i Rødovre

Ud over brandstiftelse mod testcentret sigter politiet de to for at stå bag yderligere et tilfælde af forsætlig brandstiftelse natten før – den 15. marts kl. 01 – i Rødovre. Her kastede gerningsmænd en flaske med brandbar væske mod en husgavl i Nørrekær og på kørebanen ved Roskildevej. I begge tilfælde gik ilden ud, og ingen kom til skade.

Retten bestemte, at de to sigtede skulle varetægtsfængsles foreløbigt til og med d. 12. maj 2021. 

“Brandstiftelse er en alvorlig forbrydelse, og de er sigtet efter en bestemmelse i straffeloven med mulighed for op til seks års fængsel,” siger anklager Søren Halse, anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi. 

Efterforskningen fortsætter, og fordi retten bestemte, at grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, kan der ikke frigives yderligere detaljer på nuværende tidspunkt.

 

 

Fakta

Den 16. marts blev en 52-årig mand fra København anholdt og sigtet, fordi han blev sat i forbindelse med hændelsen ved testcentret. Sigtelsen mod ham er indtil videre opretholdt.

 

Straffeloven
§ 181: Forvolder nogen ellers ildebrand på fremmed ejendom, straffes han med fængsel indtil 6 år.