Få syn for sagen
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Jeg har måtte bøje mig og få briller. Det har været skidt i et stykke tid.

OK jeg ved godt, at denne bekendelse ikke høster klapsalver fra Rådet for Større Trafiksikkerhed – men jeg kunne sgu ikke se vejskiltene, før jeg var lige ud foran dem. Og et skilt med ”Baby i bilen” opdagede jeg sgu sjældent. Selvom jeg aldrig har fattet det skilt. Hvad fanden rager det mig, at du har kunne re-producere dig selv og transporterer dit yngel rundt i en automobil.
Jeg måtte modvilligt gå ind i en brillebutik. Optikeren spurgte mig, hvorfor jeg dog havde ventet så længe med at få briller. Jeg kiggede lidt rundt på de reklamefotos, de havde i butikken: ”Se nu den kvinde der på billedet. Hun er sgu da en lækker sild – altså hvis hun ikke havde briller…”
Måske ikke det rette ordvalg, når man sad over for en smuk, ung, kvindelig optiker – med briller!
Jeg prøvede at redde den med at sige, at hvis man ser på mit grimme fjæs, så gør briller det bare ikke bedre – der taler vi jo mere om seriøs ansigtsoperation eller en sæk over hovedet.
Nå, men 10.000 kroner senere, kunne jeg forlade butikken med nybestilte briller. 10.000 KRONER !!! for at se endnu mere fjoget ud, end jeg gør i forvejen?? Nå, men jeg skulle ud i livet og opdage, hvordan ting ser ud. Igen at kunne hilse på mennesker jeg møder (som jeg faktisk nu også kan genkende). Se TV – og opdage at Den Store Bagedyst, Vild med Dans og Danmarks Indsamling – sgu ikke blev meget bedre af, at jeg fik briller på. Mest naller gjorde det jo, da jeg rent faktisk kunne se mit eget spejlbillede. Jesus!
Så kommer lorte-corona – og så finder man ud af, at mundbind og briller bare ikke er den fede kombi. Og når man har rendt rundt med de der øjne-krykker et stykke tid, så kan du jo se absolut RØV uden.
Så står man der i Netto, med duggede briller og kan ikke se en skid. Så tager du øjn-stativet af, og finder ud af, at det blev det sgu kun værre af. Jeg kunne simpelthen ikke læse min egen indkøbsseddel.
Lige den dag skulle jeg købe ind til lagkage til min datter, som fyldte 20 år. Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at jeg havde glemt at købe lys til lagkagen. Ja, ”lys” havde jeg læst som ”laks” – ikke helt det samme. Selvom jeg var ret sikker på, at jeg ikke havde skrevet ”laks” på listen – men nu stod det der jo sort på hvidt.
Men som med alle andre handicaps – så lærer man at kompenserer. I mit tilfælde med den gode undskyldning.
”Ja, der skulle jo have været lys i kagen – MEN pga. corona så googlede jeg lige, hvad sundhedsmyndig-
heder anbefaler i form af lys i lagkage og de siger, at man ikke anbefaler lys, for når man puster lysene ud, spredes der 8 mg spyt per lys og beregninger fra SSI viser, at 1 ud af 5 som spiser af kagen dør af corona!”
Mit datter kiggede på mig med sund skepsis – som hun sikkert har lært på gymnasiet: ”Far, hvorfor indrømmer du ikke bare, at du har glemt at købe de fucking lys ???? – og hvornår har vi indført, at vi spiser nybagte boller med LAKS???”
Jeg sku’ ALDRIG have fået de skide briller.

Top