Stak af efter uheld på Jyllingevej
politi-uheld_oegen.jpg
Flere unge personer stak af til fods efter at de sent onsdag aften var involveret i et trafikuheld på Jyllingevej. Politiet hører gerne fra vidner i sagen. Foto: presse-fotos.dk
politi Flere unge personer stak af til fods efter at de sent onsdag aften var involveret i et trafikuheld på Jyllingevej. Politiet hører gerne fra vidner i sagen.

En sølvgrå personbil pløjede onsdag aften et trafiksignal ned i krydset ved Jyllingevej og Rødovrevej. Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelsen klokken 23.05 og et vidne så efterfølgende flere unge personer stikke af fra ulykkesstedet til fods i retning syd mod Rødovrevej.
”Det er stærkt begrænset, hvad vi kan sige om signalenet på de pågældende personer, men vi ved at der er tale om unge mennesker og at der udover føreren, var to passagerer i bilen, der alle forlod forsvandt inden politiet nående frem,” fortæller vagtchef hos Københavns vestegns Politi, Torben Wittendorff.

Uheldet minder på mange punkter om et lignende uheld på Jyllingevej i sidste uge. Her hamrede en sort Mercedes ind i en lygtepæl og her havde føreren af bilen heller ingen intentioner om at vente på at ordensmagten dukkede op.
”Vi har ingen anholdelser i sagen og hører gerne fra vidner, der har set noget i forbindelse med uheldet i krydset ved Rødovrevej og Jyllingevej i tidsrummet omkring klokken 23.05,” siger Torben Wittendorff.     

 

Top