Politi siger intet om fængslet tyvebande
indbrud-modelfoto_220310_BP.jpg
En gruppe på fire unge mænd er anholdt i Rødovre efter lang tids efterforskning for en stribe indbrud i området. Foto: Modelfoto
Indbrud Fire mænd blev fredag aften anholdt i Rødovre og er nu varetægtsfængslet, mistænkt for at stå bag en serie af indbrud. Politiet vil dog ikke sige mere om sagen af hensyn til efterforskningen.

Tålmodighed er en dyd, hvis man er tvunget til at vente. Sådan er det også for Københavns Vestegns Politi, der fredag aften har anholdt fire mænd i Rødovre. De er mistænkt for flere indbrud og er nu varetægtsfængslet.
 
Det var den særlige indbrudsgruppe under Københavns Vestegns Politi, der stod bag anholdelsen af de fire mænd på hhv. 19, 20, 25 og 29 år.
Det skete på baggrund af efterforskning og de fire er mistænkt for flere indbrud – blandt andet i Herlev. 
”Det er en gruppe, vi har efterforsket mod i en periode. Vi mistænker dem for at stå bag flere indbrud i Hovedstadsområdet, siger politikommissær Jeff Kongedam Nielsen, der er leder Indbrudsgruppen.
De fire unge mænd blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør lørdag og blev alle varetægtsfængslet frem til den 31. marts.
På grund af de lukkede døre, og af hensyn til den fortsatte efterforskning, har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer til sagen for nu.
 

Top