Nyt nederlag til Rødovre HKs damer
RH_damer-IF_stjernen_048_191019_BP.jpg

Håndbold 1. Division, Rødovre HK - IF Stjernen: Ida Bøje Gerdes

Rødovre HKs damer og Ida Bøje Gerdes kan nu se frem til den vigtige kamp mod Gudme HK den kommende weekend. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Rødovres håndbolddamer i 1. division har ikke fået den bedste start i 2021. Lørdag eftermiddag blev det til et 25-26 nederlag til Roskilde Håndbold, og dermed det syvende nederlag af syv mulige kampe.
Roskilde Håndbold-Rødovre HK
26-25
(13-11)

Malene Nielsen                        6 mål
Matilde Kirkegaard                  6 mål
Viktoria Kagan                         4 mål
Caroline Kliver                         3 mål

Katrina Clasen                          6 mål
Amalie Rasmussen                  4 mål
Amalie Hjorth                           3 mål
Hannah Jørgensen                  2 mål
Christina Søndergaard            2 mål
Maria Breddam                        2 mål
Ida Bøje Gerdes                      2 mål
Nicole Leonhardt                     2 mål
Amalie Glass                          1 mål
Rikke Bundgaard                   1 mål

Udvisninger:
Roskilde Håndbold: 3
Rødovre HK: 4

Rødovre HK mødte lørdag eftermiddag Roskilde Håndbold i Roskilde Hallen.
Roskilde Håndbold kom bedst fra start, og førte 6-2 efter ti minutter og 8-4, hvor der var spillet nitten minutter. Med fire minutter til pausen, havde hjemmeholdet øget til 13-8, inden RH med tre scoringer fik reduceret til pausestillingen 13-11.

Fem minutter inde i anden halvleg, udlignede Amalie Hjorth til 14-14 og ti minutter senere, bragte Ida Bøje Gerdes RH foran for første gang i kampen, med sin scoring til 15-16.
RH var foran 22-23 da der resterede fem minutter af kampen. Roskilde kom på 24-23, Rikke Bundgaard udlignede til 24-24 og Katrine Clasen til 25-25 et minut inden slutfløjt.
I kampens sidste sekunder, lykkedes det Roskilde at sikre sig sejren, med en scoring af Malene Nielsen.

Rødovre HK får besøg af Gudme HK i næste spillerunde, og det er en vigtig kamp for Rødovre HK. Gudme HK ligger to point efter RH, på en af de tre nedrykningspladser. De to hold spillede 21-21 i det første møde, og det er derfor vigtigt med en RH sejr, da indbyrdes opgør er afgørende for den endelige placering i tilfælde af pointlighed.

Næste kamp.
Søndag den 14. marts kl. 15:00 mod Gudme HK i Rødovre Stadionhal.

Top