“Et værdiløst ur kan sagtens være uvurderligt”
chronometech-elsebeth_0038_180121_BP.jpg
Ur- og kronometermager Elsebeth Mandal Miele har åbnet Chronometech ApS på Fjeldhammervej. Foto: Brian Poulsen
præcision Urmager Elsebeth Mandal Miele har rolige hænder. Og heldigvis for det. Hendes erhverv kræver nemlig uhyrlig præcision og stor koncentration.

Som ung drømte 52-årige Elsebeth Mandal Miele om at blive motorcykelmekaniker. Hun husker, hvordan hun blev fascineret af, hvordan en lille motor kunne give en maskine fremdrift. Skæbnen ville det anderledes.
”Og jeg havde nok heller ikke den rigtige fysik til sådan et job,” siger Elsebeth Mandal Miele med et smil.
I stedet blev hun urmager.
”Jeg blev fascineret af lidt af de samme ting, så man kan godt sammenligne en motor fra en motorcykel med et ur. Jeg synes, det var enormt spændende, at et lille hjul kunne få viserne på et ur til at flytte sig og holde tiden. Det er jeg stadig fascineret af efter 30 år i branchen,” fortæller Elsebeth, der igennem et langt arbejdsliv har oplevet den schweiziske urindustri indefra gennem utallige kurser og certificeringer hos mastodonter som IWC, Jaeger LeCoultre og Bulgari, ligesom hun har mange års erfaring med urarbejde med Panerai og Patek Philippe.
Hun har arbejdet for Klarlund og Omega og været værkstedschef hos Ole Mathiesen, hvor hun troede hun skulle arbejde indtil pensionsalderen.

Sprang ud som selvstændig
Men efter 14 år som en ledende figur på Ole Mathiesens urværksted, vendte coronakrisen op og ned på hendes hverdag. De købestærke udenlandske turister havde ikke længere mulighed for at købe ure i butikken i lufthavnen og efter flere måneders hjemsendelse vendte hun sidste sommer tilbage til en fyreseddel.
”Det var en trist afslutning på 14 gode år hos Ole Mathiesen, hvor jeg virkelig var glad for at være og det satte mig i et dilemma. For jeg havde i mange år gået og tænkt, at hvis jeg ikke skulle være hos Ole Mathisen, så ville jeg blive selvstændig. Jeg kunne ikke se mig arbejde for et andet firma,” fortæller Mandal Miele, der mest af alt havde leget med tanken om at blive selvstændig og derfor var i tvivl om, hun nu også havde, hvad der skulle til.
”Det havde mest været tankespind, men jeg kom hurtigt frem til, at det var det helt rigtige at gøre,” fortæller urmageren, der den 1. januar i år rykkede ind i kontorfællesskabet ’Huset i Huset’ på Fjeldhammervej.
”I starten kunne jeg ikke se et urværksted som mit, der kræver meget specielle forhold med udsugning, gulvbelægning og støvsikring, passe ind i et kontorfællesskab, men jeg blev positivt overrasket, da der lige netop var et lokale, der tidligere havde været laboratorium og derfor passede perfekt til den type arbejde, jeg udfører,” siger Elsebeth.

Artiklen fortsætter under billedet…

Elsebeth har løbene været på kurser hos nogle af de største schweiziske ur-giganter. ”Mange ur-producenter kræver, at man bruger helt bestemte standarder, hvis man skal certificeres til at reparere deres ure, så jeg skal hele tiden holde min kunnen vedlige og bevise, at jeg gør tingene på den rigtige måde,” siger hun. Foto: Brian Poulsen

Reparerer alle ure
På Fjeldhammervej har Elsebeth fundet sig godt til rette efter tre måneder som selvstændig.
Hun har brugt de sidste 30 år på at specialisere sig i alle former for reparationer af armbåndsure, men kan, med egne ord, få enhver klokke til at slå igen.
”Forleden var jeg ude og hente et gammelt bornholmerur, og hvis jeg kan få reservedele hjem, så kan alle ure komme til at virke igen. Man kan få liv i stort set alle ure,” siger hun med et smil.
Hun fortæller, at hun både servicere armbåndsure med et prisskilt på over 100.000 kroner og ure, der rent kroner- og øremæssigt, ingen værdi har.
”Jeg foretager mange reparationer af ure, der ikke har den store økonomiske værdi, men som for ejerne har en enorm stor affektionsværdi. Kunder, der har arvestykker, som betyder alt for dem. Derfor siger jeg også altid, at alle ure er noget værd. Det vigtigste er, at uret betyder noget for kunden og derfor kan et værdiløst ur sagens være helt uvurderligt,” fortæller Elsebeth, der selv har et ukendt ur, uden værdi, der har stor betydning for hende.
”Jeg kender slet ikke mærket og det repræsenterer ikke en værdi, udover den værdi det giver mig. Det er et ur fra 1940’erne, som jeg fik for mere end 35 år siden, da jeg hjalp en kammerats mor med at reparere hendes stueur. Hun havde fået uret i konfirmationsgave og synes, jeg skulle have uret. Lige siden har lige netop det ur haft en helt særlig betydning for mig og jeg oplever, at mange af mine kunder netop kommer med ure, som har stor affektionsværdi,” siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet…

Det er en større operation at skille og samle et ur igen. “Ofte er der ikke kun ét problem, men flere,” fortæller Elsebeth Mandal Miele. Foto: Brian Poulsen

En god lydbog hjælper
Arbejdet som urmager kræver tålmodighed og rolige hænder.
På værkstedet på Fjeldhammervej har Elsebeth Mandal Miele værktøj i alle former og størrelser, så hun med kirurgisk præcision kan få et armbåndsur til at slå igen.
”Det tager 30 minutter bare at skille et ur ad og på dette ur er der alene 43 små hjul kun på skivesiden,” fortæller Elsebeth og viser et ur frem.
Derfor har hun lært at gå helt ind i sig selv, når de mange små dele skal ud af et ur, renses og sættes på plads igen.
”Jeg sorterer delene i forskellige bakker, men ved, efter mere end 30 år i branchen, ofte hvor delene hører til, men hvis jeg reparerer et ur med specielle indstillinger, som jeg ikke kender, så er jeg nødt til at skrive noter og tage billeder, så jeg ved, hvordan det skal sættes sammen igen.”
”Det kræver, at man kan bevare overblikket, lukke alt andet ude og så hjælper det faktisk at lytte til en god lydbog samtidig,” siger Elsebeth.

Top