De unge er mærkelige!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv/Brian Poulsen
chrumme Nu har to ud af tre unger forladt martriklen. Nummer 2 flyttede i sidste uge – eller hans mor og jeg flyttede for ham – ja ja curlingforældre – men når nu han selv ville rykke ud, så skal det praktiske da ikke stå i vejen, når man kan skærer 1/3 af madbudgettet.

Flytningen var dog også til at overse, da den bestod af tre flyttekasser, to IKEA-poser, en seng, en bøljestang, en kommode, et gamerbord og en gamerstole.
Jeg tror, at hans Mor lige havde håbet på et par timer til at få knægten på plads. Men da vi forpustet havde båret den sidste kasse op på 5. sal sagde knægten: Tak for hjælpen. Tak fordi I kom og tak fordi I smutter nu!
Han flytter så ind i en lejlighed sammen med to andre gutter på det mondæne Østerbro. Og jeg tror ikke, de kunne vente med indflytterfesten.
Eet værelse – som er mindre end det han havde – på FEMTE sal.
Pris: 5000 om måneden. Han skal selv vaske, købe ind, lave mad – ja og SELV betale for det hele. Bilen må han så parkerer 3 km væk for at slippe for at betale for at parkere.
Han er sergeant i Haderslev – så han er kun hjemme i weekenden. Som jeg sagde til ham: Det koster dig 750 kr per NAT + forplejning – du kunne have booket dig ind på Scandic hotel til den pris INKLUSIV morgenmad. Og så var der endda nogen, der tog sig af rengøringen.
Men sådan er det jo med de unge.
De skal jo ud at stå på egne ben. Betale el-regning, vaske tøj og købe sit eget lokumspapir. Men på den anden side set, når knægten var her, så var det jo ikke meget vi talte sammen. Her er et referat af en hel weekends samtale:
Fredag: Hej – Hvornår spiser vi? Tak for mad
Lørdag: Godmorgen – 3 x hvornår spiser vi? 3 x tak for mad
Søndag: Godmorgen – 2 x hvornår spiser vi? 2 x tak for mad. Vi ses på fredag.
Sidste gang en af ungerne flyttede hjemmefra, tabte jeg kampen om det ekstra værelse. Jeg gik og tænkte herre-værelse, chesterfield-møbler, tykke tæpper, dunkel belysning og tilladelse til at ryge cigar. Men inden jeg blev færdig med at tænke, vupti så var det et ”walk-in closet”. Denne gang var jeg godt klar over, at jeg skulle rykke hurtigere, men 2 timer efter knægten var ude af matriklen og mens jeg lige afleverede traileren i Silvan – ja, så var rummet omdannet til syrum/Garderobe/gæsteværelse.
Men jeg sparer 1/3 af madbudgettet og har carporten til MIN bil. Men mest af alt, så glæder jeg mig til at komme på besøg hos knægten. Bare for at smide håndklædet på gulvet, bruge al lokumspapiret og lade den tomme rulle hænge, pisse lidt på gulvet og så ellers bare spørge: Hvornår spiser vi?

Top