Baggård afspærret efter knivstikkeri
politi1.jpg
En mand er blevet stukket ned med en kniv på Hvidovrevej i Rødovre. Foto: presse-fotos.dk
politi En mand er blevet stukket ned med en kniv på Hvidovrevej i Rødovre.

Omkring klokken 16.30 modtog Københavns Vestegns Politi en melding om et knivstikkeri på Hvidovrevej ud for nummer 80.
På stedet har politiet afspærret en baggård og ordensmagten er indtil videre meget sparsomme med oplysninger.
”Vi er i øjeblikket til stede på Hvidovrevej i Rødovre, hvor person tidligere i dag er stukket med kniv. Følg vores anvisninger på stedet,” lyder det fra vagtchefen i en besked på Twitter.
Ekstra Bladets mand på stedet har set en lægeambulance blive eskorteret af to politimotorcykler, men politiet har ingen yderligere oplysninger til pressen på nuværende tidspunkt og personens tilstand, eller hvor mange der har været involveret i episoden, kendes derfor ikke.