Ønske om karaktergivning er en hån mod offentlig ansatte
skole_islev_førsteskoledag_PALDAN-6.jpg
SFs Kenneth Rasmussen mener, at Liberal Alliances forslag om karaktergivning er en hån mod offentlig ansatte Foto: Arkiv
læserbrev Liberal Alliance kører i disse dage annoncer med, at de offentlige ansatte skal have karakterer af borgerne/patienterne – og ud fra dette skal deres løn fastsættes. Det er simpelthen et absurd forslag fra LA.

. Først medvirker de til, i deres regeringstid, at skære kraftigt i den offentlige sektor. Dernæst fralægger de sig det politiske ansvar, og vil gøre god service og velfærd til den enkelte ansattes udfordring. Det er vist det, man kalder ansvarsfralæggelse af værste skuffe.

I Rødovre og Gladsaxe laver vi løbende masser af undersøgelser om borgertilfredshed, pårørende og borgernes inddragelse og medarbejder tilfredshed. Alt sammen gode redskaber som giver os politikere muligheder for at vurdere, om indsatsen har den rette kvalitet. Og dernæst er det et politisk ansvar at tilføre flere ressourcer, hvis vi mener kvaliteten skal forbedres. Vi skal ude fra ikke afgøre lønnen hos offentligt ansatte ved at give dem karakter. Derimod skal vi have tilliden tilbage til de offentligt ansatte og tage et opgør med new public management regimet og minuttyranniet.

Den vej vil SF gå. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at alle ansatte gør deres allerbedste og mere til. Men sådan er der jo forskel på blå og rød politik.

Top