Flere stik på vej
corona-vaccine_0147_170221_BP.jpg
160 borgere er i denne uge blevet vaccineret på Ældrecentret Broparken, der har været etableret som midlertidigt pop-up vaccinested. Foto: Brian Poulsen
coronavirus Der er Pfizer-vacciner på vej til borgere over 85 år.

I denne uge er 160 borgere blevet vaccineret lokalt på Ældrecentret Broparken, der, efter pres fra Rødovre Kommune, har været omdannet til et midlertidigt vaccinationssted.
Og i den kommende tid kan endnu flere borgere forvente at modtage en invitation i e-Boks eller med almindeligt brev fra sundhedsmyndighederne. Der er nemlig kommet flere vacciner til landet og det betyder at borgere i målgruppe 3, borgere over 85 år, kan blive vaccineret med Pfizers coronavaccine.
Rødovre Kommune oplyser, at man som udgangspunkt selv for transport til et vaccinationscenter, hvis man tager imod tilbuddet om vaccination mod COVID-19 og selv booker en tid.
”Hvis du ikke selv eller med hjælp fra dine pårørende kan stå for transporten, på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan kommunen hjælpe,” skriver Rødovre Kommune på kommunens hjemmeside, rk.dk

 

Top