Vil forbyde politikeres køb af Facebook-annoncer
137035810_403556320736098_5443617988708870639_n.jpg

Det er den tidligere praktikant på Rødovre Lokal Nyt, Silas Grasø, der sammen med avisens redaktør og tidligere sportsjournalist, samt EkstraBladets redaktør, vil stoppe politikernes målrettede reklamer til udsatte grupper på skattesky Facebook.

Borgerforslag I 1992 blev det ulovligt for politikere at annoncere i fjernsynet. Nyt borgerforslag skal stoppe politikernes stigende udnyttelse af mikro-målrettede annoncer på skattesky Facebook. 
Forbyd politikeres køb af annoncer på Facebook

Du finder gruppen, der snart skal samle 50.000 underskrifter sammen, her:
https://www.facebook.com/groups/704783613559855/?multi_permalinks=704786286892921&notif_id=1610287958475932&notif_t=feedback_reaction_generic&ref=notif

Har du penge, så kan du få, og på Facebook kan du få lige præcis, hvad du betaler for – selv stemmer. 
Selvom den internationale gigant kun betalte 0.03 procent i skat i EU i sidste gang, der blev lavet en stor kulegravning af det sociale medie, bruger politikerne i stigende grad deres skattebetalte honorarer på at målrette annoncering af politiske budskaber helt ned i de mindste detaljer til målgrupper på det sociale medie. 
”Og det skal være forbudt. Ligesom det er forbudt for dem at købe sig til stemmer gennem reklamer i fjernsynet,” siger Silas Fabricius Grasø. 
Han har derfor lavet et borgerforslag, der skal forbyde politikernes køb af annoncer på Facebook og Instagram.

Målrettet manipulation
Hvor der i danske medier er en vis redaktionel garanti for de ting, politikerne skriver i annoncerne, er der nemlig ingen garanti for, at de ting, der bliver skrevet eller sagt på Facebook, behøver at være sande. 
Men manipulationen kan i værste fald være mere vidtrækkende, da Facebooks mange værktøjer gør det muligt at tæppebombe bestemte påvirkelige vælgere for helt bestemte budskaber, ligesom plattenslagere og fupfirmaer, der sælger dig ting online, du troede, du måske engang gerne ville købe i et svagt øjeblik. 
Hertil kommer det moralsk forkastelige i, at vores folkevalgte, der jo får deres løn betalt direkte af vælgerne via skatten, vælger at kaste dem grinagtigt efter firmaer, der er så notorisk kendte for at betale så tæt på nul i skat som muligt, at de har fået opkaldt lovlige skattemodeller, som ’en hollandsk sandwich’ og ’en dobbelt irsk’ efter sig, fordi overskuddet flyttes hen, hvor myndighederne opkræver mindst. 
”Politikere bør derfor bruge deres annoncekroner hos danske medier, som betaler skat i Danmark,” siger Silas Grasø og tilføjer:
”Der er også en etisk debat i forhold til annoncering på Facebook, om man som politiker og parti skal kunne målrette annoncering så specifikt, som man kan på Facebook,” siger Silas, der stadig mener politikere skal have lov til at lave opslag og begivenheder lige så tosset, de vil. 
”Men de skal ikke bruge penge på det,” understreger han. 

Folketingets juridiske afdeling er netop nu igang med at vurdere om forslaget kan godkendes, som forslag. Hvis de siger ja, har Silas og medstilllerne kun tre måneder til at samle 50.000 underskrifter sammen.

EkstraBladet og Rødovre Lokal Nyt
Blandt de tre medstillere til borgerforslaget, der netop nu gennemtæskes i Folketingets juridiske afdeling, er redaktøren fra Rødovre Lokal Nyt, André Bentsen og Ekstra Bladets redaktør, Poul Madsen. 
Sidstnævnte avis kunne dagen før nytårsaften afsløre, hvor mange millioner de danske partier har brugt på annoncer fra den 1. april frem til nytårsaften på Facebook og Instagram og altså indirekte sendt ud af landet. 
Her toppede Socialdemokratiet med halvanden million kroner stærkt efterfulgt af Venstre med næsten 1,2 millioner. 
Statsministeren selv har ifølge Ekstra Bladet brugt 613.385 kroner. 

 

Politikere løfter din meningsdyne
Og så har du dilemmaet, der ikke bliver mindre efter det kriseår, vi lige har været igennem. 
For når politikerne ved, at vælgerne flyttes mest med følelser og målrettede budskaber på deres personlige interesser, hvad forhindrer dem så i ikke at udnytte Facebook-algoritmens vilde detaljer, og løfte dynen helt ned til seksuelle, religiøse og politiske forhold. Altså den slags, der normalt ville være beskyttet af GDPR-lovgivningen, men som vælgerne gladeligt giver væk uden at blinke to gange til computermusen på Facebook.

Kommentarer
Top