Massiv udrykning i Kærene
pol2.jpg
Københavns Vestegns Politi rykkede massivt ud til Kærene onsdag aften, men vil af hensyn til efterforskningen ikke fortælle noget om, hvorfor. Foto: Presse-fotos.dk
Politi Der var flere blå blink end anholdelser, da Københavns Vestegns Politi sent onsdag aften rykkede ud med flere patruljevogne i Kærene. Ordensmagten vil dog ikke ud med, hvorfor.

Politiet holder kortene tæt til kroppen, om hvorfor flere patruljevogne sent onsdag aften rykkede ud ved Netto i Kærene.
”Af hensyn til beboernes tryghed, har vi en løbende polititilstedeværelse i Kærene i Rødovre,” forklarer kommunikationsansvarlig i Københavns Vestegns Politi, Claus Buhr.
Han understreger, at der ikke er grund til panik eller voldsomme rygter, men vil af hensyn til efterforskningen ikke forklare, hvorfor de var til stede så massivt.
”I den forbindelse blev vi i går aftes ved 22-tiden opmærksom på et mistænkeligt forhold, og i afklaringen af det forhold, var der en del politi tilstede, men af hensyn til efterforskningen er det ikke muligt for os at gå yderligere i detaljer pt.,” understreger Claus Buhr.

Top