Kom med frivilligcenteret i Det Kongelige Teater
dkt.jpg
På Frivilligenterets Facebookside finder du et link til den gratis forestilling om den danske sangskat. Foto: Camilla Winther
Gratis teater Hvordan skaber man fællesskab og oplevelser sammen, hver for sig? Dét spørgsmål har mange af foreningerne stillet sig selv og i Rødovre Frivilligcenter foreslår man, at man udnytter de gratis oplevelser, man kan se hver for sig, men snakke om sammen bagefter. Som eksempelvis en tur i teateret.  

”Det er meget enkelt. Man går ind på vores Facebookside og klikker på linket og vupti så er der halvanden times gratis underholdning med forestillingen Højskolesangbogen.”
Så nemt kan det ifølge lederen af Rødovre Frivilligcenter, Lars Thorndal gøres, hvis man gerne vil have lidt ekstra at være sammen om.
Frivilligcenteret opfordrer derfor alle deres brugere til at udnytte de muligheder, der er for noget at være sammen om, eksempelvis linket til Det Kongelige Teater.
”Vi gør det for at give os allesammen et lille afbræk i denne coronatid, hvor vi har brug for at få afledt tankerne. Derudover har sang fra vores fælles sangskat en positiv indvirkning på vores humør og giver os en følelse af det fællesskab og den kultur som binder os sammen,” siger Lars Thorndal.

Fortælling om svære tider
Skal man tro teaterets skuespilchef, Morten Kirkskov, kunne frivilligcenteret ikke have anbefalet en mere passende forestilling.
“Højskolesangbogen er yderst relevant, næsten for relevant lige nu, fordi det er en fortælling om at søge fællesskabet i svære tider, og om alt det, der binder os sammen uanset, hvor vi er, og hvem vi er,”  siger han.

 

 

Fakta

Alt er gået galt ... helt galt. Danmark er totalt udslettet. Kun ni mennesker har overlevet katastrofen, og nu er det op til denne lille gruppe at genopbygge samfundet.

Og så melder spørgsmålene sig hos den lille flok.

Hvad binder os sammen som et folk? Hvad holder os i live? Hvem er du? Og hvem er jeg? De har kun én ledetråd – ét sted at søge svar: de elskede og værdi-bærende sange i Højskolesangbogen.

Top