Et rigtigt balloneventyr
IMG_4125.jpg
Du kan læse hele sognemedarbejder Dorrit Mikkelsens historie om det usædvanlige balloneventyr ved at følge linket i bunden af artiklen Foto: Privat
kirke I de sidste mange år har minikonfirmanderne fra Islev Kirke sendt heliumballoner til himmels med tegninger og en tekst, der gengav barnets personlige bøn. Men hvor havner de mage børnebønner? I 2018 landede en af ballonerne i Polen.

Hvis man slipper en heliumballon udenfor, stiger den opad og bliver til sidst til en lillebitte prik på den store himmel.
Herefter tager vinden ballonen ud på en rejse inden den på et tidspunkt springer og dumper ned til jorden igen.
Igennem mange år har Islev Kirkes minikonfirmander sendt heliumfyldte balloner af sted med en tegning eller en tekst, som gengav barnets personlige bøn.
Ballonerne har også indeholdt en lille opfordring til en eventuel finder om at sende en mail med findestedet. Og gennem årene har Islev Kirke fået svar retur fra Ringsted, Lyngby og Skåne, men i 2018 var sognemedarbejder Dorrit Mikkelsen ved at få kaffen galt i halsen, da hun modtog en besked fra en polsk kvinde, der havde fundet en af minikonfirmandernes personlige bøn på en mark i Polen.
”Jeg havde en længere korrespondance med denne polske kvinde, som nu ved, at i Islev i Danmark har vi minikonfirmander, som sender balloner af sted. Og børnene og jeg ved nu, at der i en lille by i Polen bor en kvinde med en mark. En kvinde som gjorde sig den ulejlighed at sende en mail, da hun fandt en ballon.”
Måske er den lære, der kan uddrages af denne historie, bare den enkle, at der ofte ikke skal så meget til for at vække glæde, og at lille ting som en ballon kan blive til et helt eventyr, hvis man bare har øje for det,” fortæller Dorrit Mikkelsen. Hun fortsætter:
“Derfor er den anonyme mark i Polen noget helt særligt,” mener hun.
Du kan læse hele historien om den polske mark og den eventyrlystne ballon her. 

Top