Brækkede benet og blev sigtet
knallert.jpeg
En ikke helt appelsinfri knallertkører brækkede i sidste uge benet i en højresvingsulykke i krydset Tårnvej/Rødovre Parkvej. Foto: presse-fotos.dk
politi Et højresvingsulykke på Tårnvej, der involverede en knallertkører og en bilist, resulterede i et brækket ben og sigtelser til begge parter.

En mandlig knallertkører kom galt af sted, da han torsdag i sidste uge kom kørende på Tårnvej ved 17-tiden. I krydset ved Rødovre Parkvej ville manden fortsætte lige over, men på et splitsekund blev han kastet i asfalten, da en højresvingende bilist havde overset knallerten og påkørte manden, der brækkede benet. Hovedstadens Beredskab ryddede op på skadestedet mens en ambulance tog sig af den kvæstede knallertfører, der aldrig skulle have sat sig op på sin knallert i første omgang.
København Vestegns Politi oplyser nemlig, at manden i bilen blev sigtet for at have forårsaget en højresvingsulykke mens manden på knallerter blev sigtet for spirituskørsel.

Top