Vaccinen er her!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Så er der godt nyt. Vaccinen er her. Om ganske få uger, så kan vi få et stik og corona har tabt.

Selvom vi har ventet næsten et år – ja, så er begejstringen ikke udelt. Vi har jo alle dem, som mener vacciner grundlæggende er noget lort – ja, det er så dem, der ikke kender til kopper, polio og andre lækre for-historiske sygdomme og som mener, at røde hunde og mæslinger er noget de andres børn skal vaccineres i mod.
Meen, man kan jo godt forstå lidt af den skepsis, der er. Når man ved, hvor lang tid det normalt tager at udvikle en vaccine – måske 5 til 10 år – ja, så virker det lidt som om, at den vaccine man har fremtryllet på 1 år, måske ikke ligefrem er en Roll Royce model – men nok nærmere en nylakeret 2CV.
Myndighederne siger dog, at det ikke passer, man har bare skyndt sig og brugt rigtig mange penge på vaccinen. Vi ved jo godt, hvad der sker, når nogle skynder sig og bruger mange penge på det. Så får vi løsninger som SKAT’s it-programmer og Nem-ID. Så ikke nødvendigvis et skide godt produkt.
Men hvad fanden, det er jo en lille pris at betale. Et lille ”prik” og så kan du tage til fodboldkampe og Alanya – igen. Ja, og for den sags skyld slikke kvinderne i øret til næste julefrokost på Københavns Rådhus eller knalde en studenterpraktikant på næste års partikongress helt uden at udgøre en smittefare – altså hvis der bare falder lidt ro på det der #metoo.
Jeg vill nok være mest bekymret, hvis jeg skulle være tvunget til at få vaccinen fra Rusland – ”Sputnik V”. Den er testet på 76 mennesker fra Tjernobyl og de var alle 100% dækkende for Corona. Enten var det vaccinen eller noget atom-stråling, som gjorde udslaget. Produktionen af ”Sputnik V” kommer til at foregå i Indien. Sikkert på en fabrik, der farver stoffer til H&M og som har nogle fine miljøvenlige metoder at skaffe sig af med spildevandet: Direkte ud i Ganges, hvor kun de kasteløse bader.
Navnet Sputnik er jo også meget pudsigt. ”Sputnik I” var for eksempel den første satellit, der blev sendt ud i rummet. Den sendte i 21 dage, hvorefter den styrtede ned. Jeg taler ikke russisk, men det skulle ikke undre mig, at ”sputnik” betyder ”skrammel”.
Nå, men lad os se. Der går jo heldigvis lang tid, inden jeg står for at skulle have ”prikket”. De første der skal vaccineres er de udsatte og dem i den offentlige sektor. Dem som har været hårdest ramt under corona.
Det giver god mening i alle tilfælde.
Hvis vaccinen virker – jamen, så er det jo godt for de udsatte og de offentlige ansatte.
Hvis vaccinen ikke virker, eller har dødelige bivirkninger – så er det godt for samfundsøkonomien. Vi får fjernet ældrebyrden OG skåret ned i den offentlige sektor.
Alanya – here we come!!!!

Kommentarer
Top